Sider
mandag den 30. november 2020
Vandkantsengle...
søndag den 29. november 2020
Babushka-dukker som julepynt -- 1. advent...
fredag den 27. november 2020
Flettede stjerner -- en klassiker...
Jeg fletter stjerner, og du kender det måske, man kan blive helt afhængig :-) Den ene stjerne efter den anden lader sig flette i ens hænder, nærmest uden at man tænker over det.
De flettede stjerner er og bliver en juleklassiker, år efter år.
Jeg vil flette 20-30 stykker, og lade dem få plads på grenene i entreen, hvor tranerne har pyntet de seneste par uger.
/Bella
onsdag den 25. november 2020
Julepynt af Hama-perler...
Jeg er igennem tiden blevet kærligt forkælet med pynt af Hama-perler lavet på perleplader.
Særligt Sille har været generøs, hun har bla. foræret mig en cupcake, julepynt, halloweenpynt og søde ugler.
Derfor spurgte jeg Sille og hendes mor, Louise, om de ikke havde lyst til at forkæle mig med de søde lys som Gabriella Holm har designet (@gabriella.holm, tidligere bloggen Frkhansen.dk) samt de søde grise med røde hjerter som Alice Winther har (@alicewinther).
Selvfølgelig ville de det, og inden dagen var omme var mit ønske opfyldt :-)
Nu mangler jeg bare at sætte tråd i, så de kan komme op at hænge :-)
/Bella
søndag den 22. november 2020
En jule-ø-dekoration...
Mine forældre har været på besøg, og min mor havde en en lille juledekoration med, som hun har lavet til mig.
Det er et lille strikket juletræ i loddent grønt glimmergarn :-)
Et fyrfadslys i et lille, sødt saltkar, som jeg helt sikkert senere skal finde plads til i perlebakken.
To små agern med glaskugler samt hjerter i træ, små svampe og lidt forgyldt sankthansurt, fordi glimmer hører sig til.
torsdag den 12. november 2020
Perlekæde med flammerøde stavperler...
onsdag den 11. november 2020
Tranerne er kommet på grene...
Nu er tranerne kommet op at hænge på troldegrene og pynter i entreen.
søndag den 8. november 2020
Lyskranse der danser om lyset...
Dagene er blevet mærkbart kortere, og hos os tænder vi stearinlys og hygger, når skumringen sætter ind sidst på eftermiddagen.
I Bo Bedre-julebogen fra 1999 er der en idé til at lave enkle lyskranse i metaltråd og med perler, som smyger sig dansende om lyset. Jeg har lavet min egen udgave og raffineret dem en smule. Men inspirationskilden er helt klart fra julebogen.
I stedet for almindelig sort vindseltråd, har jeg brugt en galvaniseret ståltråd. Det er i øvrigt den samme slags tråd jeg brugte sidste år, da jeg lavede fil de fer-engle med sokker til adventskalenderen.
Glasdråberne havde jeg liggende fra da jeg lavede dråbevedhæng, som er fine både udenfor for julesæsonen og som julepynt -- her udendørs hos min mor.
lørdag den 7. november 2020
Origamitraner som (jule-)pynt...
fredag den 6. november 2020
Hele flokken af øreringe...
Her ses den samlede flok af øreringe, som jeg lavede da smykkefremstillings-iveren var over mig.
torsdag den 5. november 2020
Gylden hue med poetisk navn...
Huen af Ditte Larsen med det poetiske navn "De høje vinduer" er blevet færdig. Den har været færdig et stykke tid, men i morges havde den sin debut, da jeg tog den på i blæsevejret på min daglige morgengåtur, der sikrer, at jeg sætter 10.000 skridt ind på kontoen.
Den er pænere på, og meget mere klædelig end den ser ud til 😊
Den lader også til at holde faconen, hvilket jeg ikke kan sige om den lilla hue jeg strikkede. Den er blevet slap, uformelig og for stor. Derfor skulle jeg nok heller ikke have trevlet den hvide hue op, fordi jeg vurderede at den ville blive for stram. Måske den skal have en chance til?
/Bella