Jeg er tilbage i Oslo, semestret, og dermed undervisningen, er begyndt.
Med mig har jeg den amaryllis som stod i den juledekoration, som Louise lavede til mig, og som fik plads i entreen.
Amaryllisen var netop ved at springe ud, da jeg skulle herop, så den måtte med da vi pakkede bilen.
Nu står den yndefuldt i et højt hyacintglas, og ovenikøbet med endnu en blomst på vej.
Lad mig i en sidebemærkning nævne, at Frankie-sweateren er blevet færdig. Jeg strikkede den færdig på færgen, og hæftede ender. Nu venter vask og snarlig fremvisning her på bloggen.
/Bella

Ingen kommentarer:
Send en kommentar