Lilly har lige været forbi med denne smukke buket pæoner fra haven.
Smukke og velduftende.
Sæsonen med haveblomster er såledt indledt med pæoner.
Sædvanen tro kom den første buket pæoner fra min svigermors have, for hun er ualmindelig generøs med blomster fra sin have.
Buketten fra svigermor-Jane var netop afblomstret, da Lilly kom med sin buket. Det kan man da kalde for god timing.
Farvetrappetørklædet af Ditte Larsen (fra Anna Ancher på pindene-strikkebogen) er blevet færdigt.
Det ser muligvis ikke ud af meget, sådan som det ligger der på køkkenbordet. Men tag mine ord for gode varer, og tro mig når jeg siger, at her er der tale om et stykke vinterluksus.
Det er det blødeste, fine strik, som jeg glæder mig til at svøbe mig i til efteråret og vinteren.
Tørklædet er strikket i en tråd silk mohair og en tråd tynd alpaca på pind 3,5.
Det måler ved blokning 51 x 247 cm, så der er noget at svøbe sig i.
Her ses det efter vask, hvor de fine striber virkelig fornemmes.
/Bella
Lene kom forbi i sidste weekend med et ønske om, at vi kiggede på øreringe til Maya. For Maya har fødselsdag i dag, og Lene ville gerne forkæle hende med håndlavede øreringe.
Vi var udfordret af en viljestræk teenager med bestemte meninger om, hvad hun ville ha', og samtidig ordfattig på hvad netop det var. Vi blev dog hjulpet på vej med hint om at det skulle være guld og blå perler samt et link til øreringe fra Kobra Copenhagen.
Med inspiration fra Kobra-øreringene lavede jeg det første par, som er sølv-forgyldte creoler (2,5 cm i diameter) med hvide, lyseblå og mørkeblå runde ferskvandsperler i forskellige størrelser og forgyldte stave -- som jeg også har brugt til øreringe til en norsk kollega.
Mens jeg lavede øreringene, gik Lene i gang med at designe det næste par øreringe, som er inspireret af øreringe fra Pearl & Pieces med måneferskvandsperler. Sådan nogle havde jeg ikke, men jeg havde stjerner. Og stjerner blev det, kombineret med facetslebne rosa og lilla zirkoner og små lyseblå ferskvandsperler i runde sølvforgyldte ørebøjler.
Nu er det bare tilbage at håbe, at øreringene falder i den unge dames smag :-)
/Bella
Vi har desværre været nødt til at sige farvel til vores lille vildkat, Pelle.
Lille-Pelle, som vi kaldte ham. Jeg har vist ham frem før, han var så fin med sine smukke blå øjne (se ham her og her).
Jeg nåede sågar, at forevige ham i fint papirklip, som del af sidste års adventskalenderjulepynt 😻
Lille-Pelle var en tilløben vildkat, som udfyldte tomrummet efter vores tidligere tilløbne gamle hankat, Pelle (haleløs).
Vi kunne ikke røre lille-Pelle, før til allersidst, men måtte blot finde os i at blive hvæst af og slået ud efter. Men sød var han.
Bedst som vi troede, at han var han i bedring, gik det lynhurtigt den forkerte vej, og dyrlægen kunne ikke gøre andet end at hjælpe ham på vej.
Nu har han fået fred.
Det er ikke altid, at der er meget at takke coronaen for, men jeg vil alligvel sige tak for, at jeg fik et år hjemme fra Oslo sammen med Pelle.
/Bella
Jeg påbegyndte dette tørklæde i begyndelsen af marts, hvorefter jeg lagde det på køl, eller rettere sagt, lod mig friste af andre kreative projekter. Men så fik jeg lyst igen😊
Og det er virkelig så fint, at sidde med.
Jeg strikker i en tråd tynd alpaca og en tråd silk mohair på pind 3,5, og lige så stille tager det form. Jeg strikker nu på den sidste femtedel.
Opskriften er af Ditte Larsen fra bogen "Anna Ancher på pindene". Som i øvrigt varmt kan anbefales.
/Bella
I en skål på mit arbejdsværelse ligger en god portion rakubrændte keramikmellemled og venter på sommerens projekt, hvor stensøjlerne ved hoveddøren skal opdateres.
Jeg tog kontakt til Elsebeth fra Lille Holskov Keramik, og det var ikke noget problem at købe mellemled i løs vægt. Jeg har også planer om at tilføje endnu en stensøjle, og metalpinden til det er også allerede købt.
Tja, jeg ved egentlig ikke, hvad jeg venter på :-)
/Bella
Jeg har strikket mig en ny skuldervarmer, eller mini-poncho, om du vil.
Husker du den jeg strikkede, som noget af det første efter eksamensponchoen? Den har jeg virkelig brugt, igen og igen. Så jeg ville ha' en ny at veksle mellem.
Det er desuden noget af en underdrivelse, når jeg skriver, at jeg har strikke en. For alle gode gange tre, som man siger.
Først slog jeg masker op, men slog hjernen fra, og strikkede på pind 4, og ikke pind 6. Det gjorde jeg uden så meget som på noget tidspunkt at tænke over, om den ikke blev lidt tæt i strikket, og om størrelsen nu passede. Suk!
Så slog jeg op til endnu en. Men denne gang blev jeg ikke tilfreds med fordelingen af indtagningen. Jeg strikkede den færdig, og brugte den som korrektionsmodel for den nu 3. og endelige version. Den er jeg til gengæld tilfreds med.
Men måske jeg alligevel strikker en ny, en størrelse mindre. Vi får se.
Jeg har nu i mellemtiden genoptaget strikningen af farvetrappetørklædet, som jeg strikker på, mens jeg hører lydbog. Ret hyggeligt!
/Bella
I påsken havde jeg ambitiøse planer om at prøve kræfter med pedariæsker, efter at have set den ene smukke æske efter den anden på Instagram. Jeg transformerede hele køkken-alrummet til en stor workshop. For hvorfor nøjes med arbejdsværelset, når der er rigtig god plads i køkkenet?
I ugerne op til påske havde jeg anskaffet model, som jeg omhyggeligt havde tegnet op og lavet de fire grundskabeloner af.
Jeg havde skrevet til Birgitte med bloggen Birgitte-glimtfrapalleshave.blogspot.com, som var sød at dele en æskeskabelon med mig.
Jeg havde også forberedt og udvalgt smukke, tynde stoffer fra mine mapper med stofprøver.
Det eneste der havde holdt mig fra for alvor at komme i gang var, at jeg skulle finde symaskinen frem. Hvilket ville sige, at gå ind på det lille gæsteværelse, åbne det store krea-skab, som tidligere var kontor-skab på mit gamle job. Og der på nederste hylde, at tage symaskinen ud. Men det havde jeg ikke kunne overskue før nu.
Men nu skulle det være, og symaskinen blev hentet frem. Mine forventninger var høje, nu skulle jeg til at fabrikere de smukkeste æsker, og hvor svært kunne det i øvrigt være for én med flair for DIY-projekter.
Jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang, og egoistisk bruge hele påskeferien på at lave æsker, nu hvor Anders skulle arbejde. Jeg var så opstemt og forventningsfuld, at jeg kækt lovede Christina og Ida adskillige æsker til smykker, hårpynt og andet krims krams.
Så her sad jeg ved symaskinen efter at have målt, tegnet op og klippet stof, strøget vliseline, klippet pladevat og limet på låg. Nu skulle der syes skarpe hjørner ... nu var det nu.
Måske, det var Nemesis? Måske mit hovmod stod for fald? Jeg ved det ikke, men min symaskine brændte sammen, før jeg rigtig kom i gang. Den opgav ævred.
Der sad jeg i et kæmpe, gigantisk kreativt rod til lugten af brændt symaskine.
Det slukkede min lyst til pedariæsker.
Det tog mig flere timer at rydde op.
Bagefter gik jeg i sofaen og fandt mit strikketøj.
/Bella
Min smukke drejede træ-strikkeskål er i lejligheden i Oslo, så da jeg for nylig, for alvor, havde brug for den, måtte jeg finde en alternativ løsning.
Jeg havde nemlig trevlet et stykke strik op, og garnnøglet var ved at drive mig til vanvid med sin evindelige dansen og trillen rundt.
Frem kom arvegodset, mormors sovsekande fra Rosenborgstellet, som blev konverteret til strikkeskål :-)
/Bella
