mandag den 19. januar 2015

Lidt mere om det tæppe jeg hækler på...


Da jeg forleden viste, hvordan Louise og jeg havde hækle-kom-sammen, kunne man blot se min store bunke af et hækleprojekt på bordet.  Nu har jeg lagt tæppet ud på gulvet i stuen, for at du kan se, hvordan det tager sig ud.  

Jeg mangler bare at hækle den brede mørkelilla stribe færdig, og at hækle en kant (ca. 3-4 cm bred) hele vejen rundt om tæppet, for at ramme det ind.  Alle striber, pånær den første, svarer til et garnnøgle.


Jeg tror, at det er en god løsning med en kant rundt om tæppet, fordi, som du kan se, er tæppet "lidt løst" i begyndelsen af tæppet.  Det er tydeligvis ikke længere nødvendigt, at jeg slår masker op på en nål ét nummer større end den der ellers skal hækles med (for at undgå en for stram kant).  Dette gode råd har jeg fra Tusindfryd -- dog slår jeg ikke masker op i dobbelt garn, som Wenche også anbefaler.


Lige nu måler tæppet 138 cm i bredden og er 163 cm langt.  Jeg mangler ca. 17 cm mørkelilla stribe, og med en kant rundt om tæppet, vil jeg vurdere, at de endelige mål bliver ca. 145 cm i bredden og 187 cm i længden.   

Jeg tror, at det bliver ret fint :-)

Kh.
Bella

4 kommentarer:

  1. Sikke et arbejde - og flot resultat!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-)
      På nål 4 hækler det næsten sig selv, og så en god portion juleferie :-)

      Slet
  2. Sikke nogle skønne farver! Hvilket garn har du brugt?

    SvarSlet
  3. Tak skal du ha', Mie. Jeg hækler i Kauni-uldgarn. Det er meget lækkert. Farverne hedder auqa (SS3), dyb lilla (LL7), lilla (LL3), midnatsblå (FF), støvet grøn (RR7), mørk blå (DD), støvet blå (SS1). Jeg er netop gået i gang med kanten rundt om tæppet, og den hækler jeg i auqa, som også er den farve jeg startede ud. Jeg har købt garnet i Yarnfreaks netbutik. Kh. Bella

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...