Disse øreringe forærede jeg Lene til hendes fødselsdag i december. Det er blevet Lenes favorit-øreringe-model -- store perler med klaser af mindre perler på toppen.
Denne gang har jeg taget udgangspunkt i meget store bordeaux-farvede, ovale ferskvandsperler, som jeg har toppet med intet mindre end 14 facet-slebne 2 mm agat-, turmalin- og granat-perler i hver ørering.
Jeg har fordelt perlerne dels i øjet som øreringen hænger i, og dels i en ring som sidde i bunden om øjet. Øjet har jeg endvidere trykket fladt, så det blev ovalt og højt og perlerne dermed fordeler sig nedover hinanden.
Jeg har brugt ægte sølv-oxyderede perlestaver og ørebøjler med krog.
Og hver gang siden jeg har set Lene, har hun haft dem på 💕
/Bella