Det florlette tørklædesjal...

Mit florlette tørklædesjal er blevet færdigt.  Jeg har brugt ca. en måned på at strikke det.  Og jeg er svært tilfreds.  Faktisk pavestolt!  Det har været en forelskelse at strikke, og resultatet er flot.  Aldrig har jeg siddet med så lækkert et garn på pindene.  Hvis jeg havde brug for et tørklæde mere, så strikkede jeg gerne et til, for det har været så lækkert at sidde med.

Tørklædet måler 240 x 58 cm -- helt efter bogen -- og vejer 195 gram.  Bogen med opskrifter er af Ditte Larsen, og hedder Anna Ancher på pindene: Malerisk strik, og er i sig selv en skøn oplevelse. 

Jeg har strikket i Blackhill silk mohair (farve: Subtle Blue 76) og Blackhill Superfine Alpaca (farve: Havregrød, sfn64).  Sammen giver de to farver dette fine støvede blå udtryk. 

/Bella

Roser fra svigermors have...

Sådan her ser det typisk ud, når Anders kommer hjem med en ladning roser fra sin mor -- til mig!  En stor, velduftende bunke af roser 😊

Det er kæmpe luksus!

Jeg starter altid med at opdele dem efter længde, som er mit primære kriterium, når jeg laver buketter.  Og det er derfor vi om sommeren har blandede, farvestrålende buketter.  

Min svigermor ved også, at ingen roser er for kortstilket til mig, jeg skal nok finde en måde, at nyde dem på.  Derfor får jeg altid mange roser og forskellige længder, for jeg er på ingen måde kræsen hvad roser angår 😊

Her blev det til en blandet langstilket buket, som nu nydes på spisebordet i køkken-alrummet.  Den lave blandede buket står i vindueskarmen ved mit skrivebord på arbejdsværelset (hvor jeg sidder nu).  Den lave hvide buket har fået plads på sofabordet i stuen, og den hvide langstilkede rose står på gæstebadeværelset.

Det er således de første roser fra min svigermors have i år, men næppe de sidste 😊

Tak, Jane!

/Bella

Luksus-maskemarkører med ferskvandsperler...

Det var hos Strikkehjørnet i Mariager, at jeg første gang blev opmærksom på de smukke maskemarkører af @strikkediem.  Nu har jeg siden set, at man kan købe dem flere steder, f.eks. her og her.

Inspireret af Silja (@strikkediem) har jeg nu lavet mine egne maskemarkører.  Alle mine er med ferskvandsperler, af perler som jeg har tilovers.  Jeg har hængt perlevedhængene på henholdsvis forsølvede og forgyldte, lukkede ringe der er 10 mm i diameter med perlestave i sølv og forgyldt sølv.

28 stk. er naturligvis langt flere end jeg selv kan bruge.  Trods alt.  Så planen er, at forkæle min mor, Lene og Nils' kone, Kristine.  De vil alle blive glade og værdsætte maskemarkører i luksusklassen 😊

/Bella 

Uro af hulsten...

Jeg har lavet uroer af hulsten, og hængt dem i træerne uden for mit køkkenvindue.  Det er ret fint, og ret nemt 😊

Hvis du ikke kan få øje på dem, så er de lige her:

Stenene havde jeg liggende, men det er bare at gå ud at finde nogle.  Jeg har bundet dem på sort murersnor med en ca. en håndsbredde mellem hver sten.  Min mor har også lavet uroer af hulsten, hvor hun blander sten og drivtømmer, og det er også ret flot 😊

Tip: Det er en god idé at sætte tape på enden af snoren, så den ikke flosser, når man skal trække den igennem stenens hul.

/Bella

Armbånd med Fatimas hånd...

Jeg har lavet mig et armbånd med Fatimas hånd, eller Hamsas hånd, om man vil, og håber det giver beskyttelse mod alt det onde: corona, Trump, Putin, og hvad jeg ellers kan komme i tanke om.

Det ville være genialt, hvis det beskyttede mod coronakilo og sommerferiekilo 😊  

Tænk, hvis det beskyttede mod ekstra kilo, så kunne jeg lave big business på det.  Sige mit job op, stoppe med pendling og bare lave smykker.  Tænk nu hvis.  Det er det samme med den fem-ugers lynlotto, som vi har liggende, tænk nu hvis...😊

Tilbage til armbåndet, det er da meget sødt 😊

/Bella

Bella på tur...

Da grænserne åbnede i sidste uge, pakkede vi bilen, og kørte til Oslo for at se til lejligheden.  Selv om grænserne er åbne, var vores vanlige færgerute endnu ikke startet op, så vi sejlede fra Hirtshals til Kristiansand.  

Det giver godt nok en længere køretur på Norgessiden, men der er ikke noget som er skidt, uden at det er godt for noget andet.  Det gav nemlig mulighed for at aflægge Lillesand et besøg :-)

Nærmere bestemt Kunstkolonialen aka Trine og hendes hund, Alf, som jeg følger på Instagram (@kunstkolonialen).  Kunstkolonialen ligger på havnekajen helt nede ved vandet, og de mange fine billeder, som jeg har set på Instagram er tydeligvis ikke manipulerede.  Der er virkeligt billedskønt 😊 

Sikke en fin butik, og sikke en fin lille by!

Jeg måtte naturligvis handle i butikken, og jeg forkælede mig selv med en lækker hørskjorte fra det norske mærke Katrin Uri.  

(Jeg kan i parentes bemærke, at sidste år da vi i sommerferien var på Ærø, da købte jeg også en hørskjorte, men denne gang fra det danske mærke Linen by Krebs, og den er jeg vanvittig glad for.  Pointen er, at jeg måske er ved at grundlægge en tradition med en ny hørskjorte hver sommer 😏)

Nå, men vi var ikke taget til Norge for kun at daske rundt i charmerende Lillesand.  Oslo var målet, og Oslo var varm!

Derfor er det også dejligt at være hjemme i behagelige 22 grader 😊 

/Bella

Det er tid for pæoner...

Siden jeg nu ikke rigtig får vist nogle af mine seneste kreative bedrifter, så kan jeg i det mindste prale af min svigermor :-)

Hun er som altid generøs med blomsterne fra sin have, og i dag kom hun med pæoner.  Hvilket betyder, at jeg i det ene køkkenvindue har denne smukke og velduftende blomst stående.

Og at jeg på arbejdsværelset forkæles med duft og udsigt til disse to langstilkede pæoner, som står i vinduet lige ved mit skrivebord. 

Hvilke kreative bedrifter, vil du sikkert vide?  Ja, jeg mangler at vise mine maskemarkører samt hvor langt jeg er nået på det flortlette tørklæde-sjal.  Hvilket er ret langt.  Jeg har også lavet uroer ef hulsten -- inspireret af min mor -- som hænger i træerne lige uden for køkkenvinduet.  Men meget af min opmærksomhed kredser omkring planlægningen af det kommende semesters undervisning, som er voldsomt forsinket og vanskeliggjort pga. corona-tiltag.  Men sådan er det, og det skal også nok ordne sig, som sådan noget altid gør :-)

/Bella

Pelle og mad-mor eller cat woman...

Forleden viste Susanne et sødt billede af en af sine røde katte som sov.  Det kalder på et gensyn med Pelle :-)

Pelle sover også en del, og den øvrige del af tiden bruger han på at holde øje med bryggersdøren, og hvor jeg er henne i huset, og om jeg evt. nærmer mig bryggersdøren.  For det er den jeg kommer ud af, når han skal ha' mad.  

Jeg kommer rent faktisk også ud af den dør i andre sammenhænge, men det er ikke gået op for Pelle, som kun tror det handler om ham og om mad, hver gang døren går op :-)

/Bella

Hue med glimmer...

Jeg havde udtænkte et flot design på en hue i grå højlandsuld og med tyk sølvglimmer, som skulle have en lang puld.  Men glimmerudtrykket blev ikke som jeg havde tænkt mig, og nu er den idé opgivet igen.  

Men det er idéen om en grå hue, glimmer og lang puld ikke :-)

/Bella

Tørklædesjalet tager form...

Her har været lidt stille på bloggen, men livet leves i kulissen :-)

Jeg er kommet godt i gang med tørklædesjalet, som er hyggeligt at strikke, og som bliver rigtig, rigtig fint -- og florlet.

Jeg er også meget begejstret for blandingen af de to garner, som jeg farvemæssigt aldrig ville have sat sammen, men det fungerer virkelig godt.

Og tja, hvad laver jeg ellers?  Jeg vejleder speciale- og ph.d.-studerende, og afventer let trippende besked om hvordan efterårets undervisning kan/skal afholdes så den del af planlægningen, meget forsinket, kan komme på plads.  Jeg har også lavet lidt julepynt -- det vil jeg vise ved juletid :-)  Jeg har syet perler og lavet maskemarkører med perler -- dem vil jeg se at få vist frem, snart :-)

/Bella