Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

onsdag den 7. maj 2025

Havekrukker og stensøjler…

 

Vi var i haven i lørdags, for det er på tide at indlede klargøring af terrassen til sommeren.  

Bevares, jeg er ikke det store havemenneske, og vores have er på ingen måde en prydhave.  Vi har græsplæne, græsser og havekrukker med diverse robuste planter som stort set kan passe sig selv, så længe vi får slået græsset og vandet krukkerne.  På den måde kan vi nyde terrasselivet.  Det er vi til gengæld vældig gode til.

Men dagen i haven startede faktisk et helt andet sted, nemlig ved hoveddøren.  Krukken ved hoveddøren havde meget længe trængt til en make-over.  Dvs. en nytilplantning af krukken.  

For den krukkekombi med buksbom, efeu og løgplanter, som jeg med glæde har holdt fast i siden min søster ønskede os tillykke med huset for snart 19 år siden, blev ramt af sygdom sidste sommer.  Den gik ud, og var hurtigt stendød.  

I mangel af bedre har oliven-busken haft plads ved hoveddøren, og der har den klaret sig overraskende godt.  Bedre, end når den normalt overvintre på den overdækkede terrasse. 

Men så inspirerende er den heller ikke ved hoveddøren, og derfor er den sædvanlige krukke tilbage med sin standardkombi af planter, som kan klare den barske blæst ved kysten.  Den kan i tillæg peppes op med lidt sæsonpynt, hvilket er lige mit niveau.  Derfor har Louises glaspindsvin også fået plads i krukken. 

Terrassens krukker var en sølle forsamling der i bund og grund trængte til at blive plantet om.  Det gav også mulighed for at samle krukkerne, så de står sammen med dem de hører sammen med.  

De eneste krukker der ikke blev plantet om var græsserne i de høje krukker og den omtalte oliven-busk.  

Græsserne i de høje krukker lægger vi arm med til næste år.  

Olivenbusken har ikke længere brug for stensøjler for at tage sig godt ud, og den står nu sammen med den seneste Skt. Hansurt-aflægger fra min svigermor.  

 Ved gavlen i indkørslen pynter det eneste med lidt farve. 

De oprindelig to krukker med græsser er blevet til fire, hvor af tre står sammen og den sidste står i ensom majestæt.


Katteurten har fået ny jord, og græssen, som naboens kat, Idefix, også elsker, er kommet i en større krukke.  

Bambussen blev delt, og gør hinanden selskab i blanke krukker.  



Jeg sluttede af med at lave nye stensøjler i græsbedet.  Jeg havde forinden havde revet bedet, så det var nemt at kommet til bunden af bedet og bygge stensøjlerne ordentligt op.

Jeg satte stensøjler for nogle år siden og fortrød, fordi at græsserne blev så høje, at vi ikke kunen se dem.  Siden fortrød jeg, at jeg havde fjernet dem, og jeg har derfor sat nye.

Igen med en komination af hulsten og keramikmellemled.


 /Bella

tirsdag den 13. juni 2017

Pæne pæoner...


Siden sommeren er lidt træg med for alvor at komme ud af starthullerne, så må man ta' sommeren med indendørs :-)  Så det har  jeg gjort :-)

Med hjælp fra min svigermor, for hun er min trofaste blomsterleverandør.  Disse vidunderlige pæoner er fra hendes have :-)


Hvis jeg havde haft lidt mere åndsnærværelse, da vi fejrede Anders' runde fødselsdag, så havde jeg også kunne vise en smuk buket liljekonvaller, som min svigermor dengang kom med fra sin have.  

Liljekonvallerne duftede og duftede og stod super-sprøde i mange, mange dage :-) 

Skøn blomsterluksus, ganske som med disse pæoner :-)

/Bella

onsdag den 28. september 2016

Sensommer roser...

Fanfare: truttelut, truttelut, trutteluuuut! :-)

Blomster-billedspam i vente :-)

Jeg har ikke vist mange blomsterbilleder denne sommer.  Det er ikke fordi, at min svigermor har været nærig med blomsterne i år.  Nej, det ligger slet ikke til hende.  Men blomsterne er simpelthen regnet væk.  Heldigvis har sensommeren har været usædvanlig generøs med mildt vejr og solskin, og pludselig var der roser i overflod :-)  Så forleden dag kom Anders hjem med en stor bunke roser, som er omsat til disse fine buketter, som nu pynter i køkkenalrum, stue, gæstebad og på mit arbejdesværelse, hvor jeg i disse dage arbejder hjemme fra.  Luksus :-)

Jeg tog billederne i går -- i dag er det ikke vejr til åben havedør...

Her følger billedspam:










Jeg er også nødt til lige at nævne, at de dufter vidunderligt :-)

/Bella

fredag den 1. juli 2016

Solsikker...


Den ene af de to store solsikker er ved at gøre sig klar...

Hæ, det bliver fint :-)


  /Bella

mandag den 20. juni 2016

GW'erne overgiver sig aldrig...


Susanne spurgte i går, hvordan det går med GW'erne.  Og man må gi' dem, de overgiver sig ikke!

Siden sidst, er den dårlige behandling bare forsat.  Det har regnet og regnet, og det har regnet hårdt.

I går da jeg tog billederne blæste det ret vildt.  Så de får også lige nogle blæsevejrstæsk.  

Men som sagt, de overgiver sig ikke.  Den ene plante har gjort antræk til to nye blade (de slanke spidser), og den anden har sat fire nye blade!  Det er da ret imponerende :-)



Lad mig lige fortsætte opdateringen med en status på solsikkerne :-)

Solsikkerne fra Føtex-potterne er plantet ud i vores rhododendronbed (og nu skal du ikke sammenligne vores have med Susannes smukke have, for det tåler vores have ikke ;-)).  


Desværre, fik jeg ikke plantet dem ud i tide (for jeg havde ikke tid), så de nåede at blive meget ranglede.  Derfor knækkede én da jeg plantede dem ud, endnu én er gået til i blæsten, så tre standhaftige små solsikker holder ud, hvor denne fætter nok er den jeg de største forhåbninger til :-)


Til gengæld, stortrives Sille og Louises solsikker, som jeg flytter rundt på terrassen alt afhængig af, hvor de kan stå mest i læ.  


Men de har længe stået ved GW'erne, og jeg vil ikke afvise, at de har haft en opmuntrende effekt på dem :-)

/Bella

mandag den 6. juni 2016

Bonderose-tid...


Jeg siger dig, her dufter vidunderligt af bonderoser -- nu er det sommer!

Min søde svigermor har som sædvanligt delt generøst ud af blomsterne fra haven.


Det er ren luksus -- tak, Jane!


/Bella

søndag den 5. juni 2016

Nedslående status på GW'erne...


Det er 3 uger siden, at GW'erne kom ud på terrassen, og trods den blide start har den seneste tids sol taget hårdt på dem.  Desværre.

Men så må man glæde sig over det man kan :-)  Vi har fået gåsebiller i græsplanen -- ja, det er altså ikke noget at glæde sig over -- men det betyder, at græsset har fået lov til at stå, for langt græs samt gennemvåd plæne holder de vist ikke af.  

Det betyder derfor også, at denne fine lille koloni af gule blomster er vokset frem og spreder glæde :-)



Indenfor på køkkenbordet er solsikkerne ved at vokse os ud af huset :-)  



Prøv at sammenligne med i sidste uge, og se hvor meget de er vokset :-)

Senere i dag planter jeg dem ud i større potter, og solsikkerne fra Sille og Louise skal ha' plads på terrassen ved GW'erne -- måske de kan muntre GW'erne lidt op :-)

/Bella

søndag den 29. maj 2016

Mini-køkkenhave #3...


Sidste søndag plantede jeg mine små potter ud, og de fik plads på arbejdsværelset, hvor mine perleskuffer i den forgangne uge har dannet platform for et mindre orangeri :-)  


Jeg havde lånt udplantningspotterne af Louise, og da vi i går spiste hos Torben og Louise, havde jeg de fleste planter med -- på nær solsikkerne, som i øvrigt er endt med at blive til i alt fem planter -- fordi dem kan Louise bedre håndtere i drivhuset og højbedene :-)


Nu er mine solsikker tilbage i køkkenvindueskarmen, og se hvor meget de er vokset på en uge :-)  Men de har også noget at se op til, for jeg fik to solsikker med hjem fra Louise, som hun og Sille har sået.


Hæ, det bliver så fint :-)

Den opmærksomme læser vil også ha' bemærket, at jeg fortsat anvender royale underskåle.  For tænk nu, hvis Karin har ret :-)

/Bella

fredag den 27. maj 2016

Lounge-møbler...


Vi har en lille overdækket terrasse, hvor særligt jeg længe har kigget efter en eller anden form for havemøbler, som vi kunne have der.  Møbler som dels ville klæde terrassen, og dels være nogen vi vil bruge.  

Heldet var med mig onsdag i sidste uge, selvom det til at starte med ikke føltes sådan.  Jeg var nemlig strandet i transit i Kastrup lufthavn, og skulle slå tiden ihjel, og det gjorde jeg ved at blade dame- og boligblade i loungen :-)  

Pludselig i et af disse blade blev jeg forelsket i en stol.  Her var en stol jeg gerne ville lære bedre at kende, og som jeg sagtens kunne forestille mig være en del af mit udesommerliv :-) 

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var at Google stolenStolen er fra FDB -- fra deres serie af designmøbler der også inkluderer og havebord og -stole, bænk samt lounge-stol og skammel.  Stolen sælges ydermere i denne måned med medlemsrabat på 1000 kr.  Det er da også værd at tage med :-)

Anders syntes også, at den var værd at kigge nærmere på, og ved fælles hjælp fik Anne Marie og jeg sjusset os frem til den nærmeste Kvickly med udstilling af havemøbler :-)  Og i søndags drog Anders og jeg på tur med det ene formål :-)

Det viste sig dog, at Kvickly ikke må udstille møblerne, da de kun må handles over nettet (fik vi at vide).  Hrmmm?  Det gør det jo alt andet lige noget sværere at afprøve siddekomfort, kvalitet og finish.

Mandag besluttede jeg, at vi ville tage chancen og bestille dem ubeset på nettet, og var de ikke OK, så måtte vi ha' ulejligheden med at returnere dem.  Vi bestilte dem til levering torsdag, for der havde jeg mulighed for at være hjemme og tage imod.  

I går oprandt den store dag, og lad mig lige tilføje, at jeg i de mellemliggende dage, havde tænkt over det cirkus, der kan opstå når møbler skal samles.  Men den bekymring var totalt ubegrundet.  For hvert møbel kom samlet :-)


Og hvilke møbler!  Det er bare kram, finishen er i orden og komforten i top!


Nu skal hynderne til stolen bare komme på lager, så skal jeg også investere i dem :-) 

/Bella

lørdag den 21. maj 2016

Mini-køkkenhave #2...


Min mini-køkkenhave vokser lystigt der udad, og er endvidere blevet udvidere med yderligere to potter, hvoraf den ene er en solsikker, som oven i købet har sat to små planter :-)

Det er tid for udplantning, pånær af de to senest tilkommende, og det er én af mine planer for denne weekend :-)  



 God weekend!

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...