fredag den 24. februar 2023

Strikkestatus på Feminista T-shirten...


Faste læsere vil sikkert genkende køkkenbordet i lejligheden i Oslo, hvor jeg har en dejlig siddeplads med fantastisk udsigt og godt lys.

Så ja, jeg er i Oslo.  Jeg rejste her op i fredags i sidste uge i selskab med "Otto" -- den bandit!  Godt, at gassen er gået af ham.

Hvorom alting er, jeg strikkede på Feminista T-shirten i sidste weekend, hvor billedet her er fra, og jeg er ikke kommet længere siden.  Status er, at jeg er gået i gang med ribben på første ærme.

Men en ny weekend venter forude, hvor jeg kan nyde fin strik og færdiggøre ribben og starte på perledelen.  Og måske ovenikøbet også nå at starte på det næste ærme, hvem ved?

/Bella

torsdag den 23. februar 2023

Øreringe med snoede vedhæng...

Det er blevet meget moderne med øreringene med snoede vedhæng, og sådan nogle vedhæng kunne jeg lige netop overkomme at hænge på et par sølvforgyldte ørebøjler.

Ja, mere skulle der ikke til. 

Super-enkle og ret fine, og måske også noget for dig? 

/Bella

tirsdag den 21. februar 2023

Koralarmbånd med porcelænsfisk...


Jeg har lavet et par amrbånd med de store røde koralperler magen til dem i Lenes øreringe og "juleøreringene" kombineret med porcelænsfisk.

Jeg havde egentlig planer om at lave stakkevis af armbånd med store og små koralperler, armbånd med de små runde koralperler og andre armbånd af nogle meget store koralperler, som jeg købte for år tilbage.  Men også armbånd med bare fiskeporcelænsperlerne, og nogle andre med fine små tønde-formede porcelænsperler, som jeg har ligende.

Jeg så for mig, hvordan jeg nærmest startede en lille fabrik med armbånd.  Og hvordan jeg kunne more mig med at kombinere perler. 

At lave armbånd i stakkevis, som kunne kombineres på kryds og tværs.

Men det blev ved disse, for det viste sig, at jeg ikke havde mere elastiksnor.

Hvordan det så kunne komme så vidt, taget i betragtning at jeg har et ualmindeligt stort lager af alverdens hobbyartikler.  Jeg havde på intet tidspunkt overvejet eller forudset, at jeg ville løbe tør for elastiksnor.  

Men sådan gik det.  Og lidt har også ret, som man siger. 

/Bella 

søndag den 12. februar 2023

Vedhæng af ferskvandsperler...

 

For 4-5 år siden lavede jeg en masse vedhæng til at hænge på silkesnor, i lighed med Malenes vedhæng i dette indlæg (scroll lidt ned).

Og tja, så skete der ikke mere ved det.  De har bare ligget i nogle poser lige siden.

Nu tror jeg, at de skal bruges til en blandet mix-perlekæde til mig.  De har i hvert fald ingen funktion nu, og det er for ægerligt.  

Kort og godt: min plan er at klippe vedhængene af og sy mig en perlekæde af perlerne. 

/Bella

fredag den 10. februar 2023

Status på Feminista t-shirten...

 

Det skrider fremad med Feministra t-shirten, og jeg er efter 10 cm rib i drejet ret og vrang endelig nået til perledelen.  

Som også er den del jeg hører folk finder mest vanskelig.  Ja, altså ikke at strikke glatstrik på rundpind, men at sætte perlerne på. 

Hvilket man gør ved at sætte en perle på hæklenålen, løfte den maske man skal til at strikke af pinden med hæklenålen og skubbe perlen ned over masken, hvorefter at masken sættes tilbage på pinden og strikkes.  

På den måde sidder perlen flot i strikken og falder ikke frem eller tilbage i strikketøjet.  Det giver også en stor fleksibilitet i placering af perler.

Jeg må sige, jeg finder det ikke svært at sætter perlerne på masken.  Jeg har ligesom fundet taget, og det fungerer nemt og uproblematisk for mig.

Så jeg strikker fortrøsningsfuldt videre.

/Bella

onsdag den 8. februar 2023

Maskemarkører med ferskvandsperler...

 

Jeg forærede mine sidste maskemarkører væk, da jeg var til det strikke-workshop med Henious Knitwear i november sidste år.

Nu hvor jeg har genoptaget strikning er nye maskemarkører på sin plads, og det er blevet til denne håndfuld i sølv og med rosa ferskvandsperler.

De er inspireret af Strikkediem.dks meget fine og totalt gennemførte maskemarkører.

/Bella

søndag den 5. februar 2023

Origami-bogmærker...

 

Jeg har endnu engang lavet bogmærker.  

Jeg bruger mange, både til skønlitteratur og faglitteratur -- og de kan jo også bruges til strikkebøger, kogebøger og hva' ved jeg.

De er så enkle at lave, at det med fare for at falde død om af grin, at jeg linker til denne YouTube-video, hvor fremgangsmåden demonstreres.  (Nu er du advaret om at det er på egen risiko 😂😂)


Jeg har foldet i origamipapir fra Tiger-butikken, som er overraskende fint, holdbart og fleksibelt samt med mønster på begge sider.  (For ikke at tale om billigt!)

Dvs. de tre bogmærker i nodepapir er foldet i papir som jeg købte på Kreative dage-messen, og det er noget kraftigere -- og måske ærlig talt en smule for kraftigt til bogmærker.  
 

/Bella

fredag den 3. februar 2023

Flere øreringe med kæder...


Betina så Dorthes øreringe og ønskede sig nogle lignende, bare med olivengrønne ferskvandsperler.

Jeg tænkte selv, at sådan nogle øreringe også kunne være flotte til Lene, bare med rød koral.  

Jeg blev derfor glad, da jeg kunne konstatere at man stadig kunne købe de elegante ørebøjler hos Smyks.dk.

Med ørebøjlerne i hus var der ikke langt fra tanke til handling. 

Betina forelskede sig også i Dorthes øreringevedhæng med knapperler, så sådan et par får hun også.  Men hvor Dorthes hænger i ørebøjler med øje, hænger Betinas i åbne ørebøjler.

Som finalen på den seneste tids mange øreringe her på bloggen, er her et billede af mange af dem samlet.

/Bella

torsdag den 2. februar 2023

Pigernes perlekæder...

 

Pigernes perlekæder med små runde forskelligfarvede ferskvandsperler er blevet syet om og forlænget, og karabinhagelåsene i børstet sølv er blevet pudset.  

Perlekæderne er med andre ord, klar til brug.

Perlekæderne måler nu hver 42 cm, og er igen blevet syet med knude mellem hver tredje perle, hvilket giver mulighed for yderligere forlængelse af perlerkæderne, fordi knuder også fylder og øger den samlede længde.  

Hertil kommer den sidste rest af perler, som kan bidrage til at forlænge perlekæderne endnu engang.

Så jeg håber ikke, at det er sidste gang jeg får fornøjelse af perlerne

/Bella 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...