tirsdag den 26. februar 2019

Ukuelig GW'er med imponerende overlevelsesinstinkt...


Det er snart et år siden, at vi plantede GW'erne om, og fik fire planter ud af det.  

Én har vi siden afsat, og Louise er også interesseret i en (jo du er, Louise, det har du selv sagt!!), så det håber vi, at hun snart gør noget ved, for de fylder en del :-)  

Men én plante fylder ikke så meget, Louise, det er når man har tre, at det bliver en smule voldsomt :-)  Så kom bare :-) :-)

I tillæg er det en rimelig robust plante, hvor selv den mest ringe placering bare motiverer planten til at vise sig frem.  Som nu f.eks. denne her, som ikke nyder vinduesplads i køkkenalrummet, men står mørkt (for det er jo ikke hverdag at solen skinner, og vinterlyset når slet ikke så langt ind), den har besluttet sig for at starte en helt ny plante med flere blade -- ikke bare et ny skud på den eksisterende stamme.  Det er da et imponerende overlevelsesinstinkt :-)


Det kalder også på en ny omplantning :-)

Hva', Louise, var det noget med to? 

/Bella

søndag den 24. februar 2019

Halsedissen er færdig...


Jeg ved ikke, hvor den uge lige blev af?  

Men halsedissen er færdig, vasket og superfin :-)

Men altså ikke så bordeaux, så jeg havde forestillet, fordi jeg gerne vil bruge den sammen med mit lækre halstørklæde fra de norske strikkedesignere i Trondheim -- DUODU


Jeg er hjemme lige nu, og har taget de hæklede blomster med hjem i et ydmygt håb om, at jeg får syet dem samme, så tørklædet kan blive vasket.  

Men jeg har ikke syet en eneste, men der imod hæklet på Pelles tæppe og strenget en super-lækker, lang perlekæde op -- til mig selv! -- i store og mindre runde grå ferskvandsperler.  Den bliver så flot! :-)

I den kommende uge gælder det Oslo igen, og det bliver også fint, for der er tøvejr på de kanter :-)  

/Bella

lørdag den 16. februar 2019

Hæklede blomster...


Da min mor havde strikket den stribede bluse var der garn til overs, og hun foreslog, at hun hæklede blomster af resterne.


Som jeg nu har arrangeret i en passende konstellation, og er gået i gang med at sy sammen til et tørklæde...

Hvilket tager lidt tid (og er ret kedeligt).

/Bella 

onsdag den 13. februar 2019

Opfølgning på vævestrik...


Det går fremad med vævestrikkeriet:-)   Ikke superhurtigt.  Dog fint og nydeligt ... og meditativt :-)

Se også bagsiden -- den er også ret fin .-)


Her udover har jeg kigget nærmere på Henriettes vævstrikkjole(r)  Og ladet mig imponere!!

Måske engang om en million tid, så kan jeg også sådan noget -- og free style, måske?  Men slet ikke nu.  Nu nøjes jeg med at kigge imponerende på, fra sidelinjen :-)

/Bella

mandag den 11. februar 2019

Perlekæde med med små grå dråbeperler...


Denne perlekæde syede jeg færdig forrige weekend, da jeg på et tidspunkt havde brug for en pause fra vævestrik, men stadig boblede af skaberglæde :-)

Det er den første perlekæde i år.  Ja, det er ikke noget af prale af, og slet ikke når jeg kan tilføje, at perlekæden har ligget stillet siden søndag den 9. september, hvor Kristine og jeg mødtes til te og kreativt selskab :-)  

Kristine strikkede, og jeg syede først en perlekæde til min mor (magen til min vinterperlekæde), og gik dernæst i gang med denne.  Jeg havde forberedt begge perlekæder, dvs. strenget dem op, så de var til at gå til.  Men jeg blev aldrig færdig med den her.  

Men nu var det tid, og den var næsten færdig.  Perlerne er dråbeformede, topborende små grå ferskvandsperler, og denne streng købte jeg i New York sidste år.

Perlekæden er syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle og monteret med sølvdupsko ... her lukket med aflang blondelås fra Lynggaard.  

Den måler 46 cm, og de mange små perler, som giver mange små knuder, som fylder, har bidraget til den endelige længde.  Jeg har derfor ikke tilføjet ekstra perler.  

Topborede perler skal ha' plads om halsen, så de kan "danse" som fortjent, og det får de her :-)

/Bella

fredag den 8. februar 2019

Strikkeøvelse i teknikker til at tage ud og ind...


Jeg er stadig i gang med vævestrik og det går går rigtig fint :-)  

Men det afholder mig ikke fra, at gå i gang med de næste moduler på strikkeskolen.  Som bl.a. har handlet om forskellige typer strikkepinde, andet strikkeudstyr og gode råd.  

F.eks. ville jeg gerne lidt tidligere ha' kendt til rådet om, at en strikkepindswire kan rettes ud ved at holde den over dampen fra kogende vand :-) :-)  

Det kunne ha' gjort min strikkedebut en smule lettere :-)

Som billedet viser har det seneste modul handlet om at øve teknikker til at tage ud og tage ind.  Det gik også fint :-)

Hvis jeg får tid i weekenden, så er det hulmønstre og blondestrik som skal øves.  Og ellers fortsætter jeg med at hygge med vævestrik :-)  

Jeg bør vise bagsiden af vævestrikket, for det er ret fint og fast, og det fik mig til at tænke på, at denne type strik også vil egne sig til f.eks. et solbrilleetui :-) 

torsdag den 7. februar 2019

Nye øreringevedhæng til Lene...


I juleferien lavede jeg nye øreringevedhæng til Lene.  De skulle erstatte de tidligere, som jeg lavede for et par år siden, og som hun har brugt igen og igen, på job, i solen og i haven, på aktiv ferie (cykling og vandring), og hun har badet med dem i hav- og klorvand. 

De har med andre ord stået model til en del, og det kunne ses på dem.  De trængte til at blive frisket op.

Hvilket gav mig mulighed for at prøve et andet udtryk af.  På den første udgave (nedenfor) har jeg ladet ferskvandsperlens flade ende fungere som bund, og udnyttet den buede top til at lade agat-perlerne falde rundt om.


Denne gang har jeg vendt den store ferskvandsperle, så den flade ende vender op ad, og på toppen af perlen har jeg placeret en agatperle (facetsleben, 4 mm), som danner "stammen" for klasen af agatperler.  Klasen består af yderligere 6 4 mm-store agatperler og 4 agatperler der er 2 mm store.  Klasen af perler er montreret i det store øje, som jeg har lavet oven over "stamme-agat-perlen" (se nedenfor).


Endnu en forskel er, at jeg har lavet disse vedhæng udelukkende i oxyderet sølv, i modsætning til den første udgave, som var en blanding af oxyderet sølv og sterling sølv.  De nye vedhæng er monteret på ørebøjlerne fra den første udgave -- de meget smukke bøjler fra USA.

/Bella

mandag den 4. februar 2019

Vævestrik...


Jeg vævestrikker! :-)

Min strikkelærerinde siger, at man skal blære sig, når der er en anledning, og hun siger videre, at vævstrik ligner pralestrik (selvom at det er enkelt -- så enkelt, at man kan være nybegynder).


Jeg strikker i Blackhill LinWool fra Garnudsalg.  Det er det samme garn, som jeg hæklede havmågetørklædet i.  Det er faktisk garnet fra havmågtørklædet + et nøgle gult garn, som jeg har købt specielt til dette vævestrikprojekt.  Jeg har droppet det tørklæde.  Jeg var led og ked af ikke at kunne finde ud af det.  Konstant trævlede jeg op, og gav det en ny chance.  Men ikke mere!

Nu vævestrikker jeg! :-)

Et mønster som der i følge opskriften hedder "sparkle", og skal blive til en sofapudeforstykke.  Men jeg kan også allerede se for mig, hvordan jeg kan strikke pulsvarmere -- flotte pulsvarmere i vævestrik til håndleddet :-)  Eller måske en clutch med smukt for og en rustik lynlås?


/Bella

fredag den 1. februar 2019

Pelles tæppe lever endnu...


Da jeg var hjemme i sidste uge genoptog jeg hæklingen af Pelles tæppe.  Så det lever endnu :-)

Jeg startede på det i sommer (omtalt her), men jeg har ikke hæklet på det hele efteråret, fordi jeg har haft ondt i min ene skulder.  Det eneste jeg hæklede i efteråret var julestjernerne til adventsgave, ikke engang plaiden, som jeg er i gang med, er blevet motioneret.


Jeg hæklede bl.a. på tæppet til Pelle, mens jeg passede naboens kat.  

Hvor Pelle er mere reserveret, er hende her meget selskabelig, og hun har på sin vis allerede taget tæppet i brug før det er færdigt, for hun lå hos mig under tæppet, mens jeg hæklede, og vi så håndbold :-)    

Sådan her foretrækker Pelle det :-)  


Og kom ikke og sig, at en plaid ikke kan tjene forskellige formål -- her som Pelles hule :-)

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...