Prøv lige at se det her armbånd, som jeg har lavet.
Jeg så låsen hos Endlessleather, og sådan en havde jeg aldrig set før (kig under jewellery findings) .
Den er på en og samme tid: enkel, funktionel og dekorativ.
Siden låsen nu har bling, så valgte jeg også en slider med rhinsten.
Til låsen passer læder med en diameter på 5 mm (det kan man selvfølgelig også få hos Endlessleather, kig under round leather cord).
Lædersnoren limes fast i låsen. Jeg har igen, som ved armbåndet med metalbøjen, brugt to-komponentlim.
Prøv at se, hvor enkelt det er:
- klip lædersnor i passende længde (min lædersnor er 42 cm lang)
- læg snoren dobbelt med randsyningen opad
- træk slideren på
- bland limen
- put lim bunden af låsens hulrum
- træk limen i et tyndt lag op ad låsens indersider i hulrummet
- placer lædersnoren i låsens hulrum med randsyningen opad
- lad limen hærde
Ja, det er det! :-)
Lædersnoren
er virkelig nem at arbejde med fordi den er blød og kan presses sammen,
så det er overraskende nemt af få lædersnoren på plads i låsen.
God fornøjelse!
/Bella