Jeg er i gang med Lillys perlekæder...

Det gode ved de lange lyse aftener er, at man har glæde af dagslys så længe.  Det udnyttede jeg, da jeg gik i gang med at kigge efter perler til at forlænge Lillys perlekæder med.

Jeg havde heldigvis flere strenge med de forskellige-farvede runde perler, så det er en nem sag.  

Perlekæden med de store hvide kartoffelperler, har jeg også fundet en streng med perler der matcher.  

Det bliver også den perlekæde som jeg syer først.  Den er nemmest at sy, og sy om, hvis længden ikke passer.  Samt hvis længden passer, kan jeg bruge den som guide til længden på de øvrige perlekæder, hvor særligt perlekæden med de topborede dråbeperler og luksus-mixkæden skal justeres i forhold den plads perlerne fylder, når de bæres.

Jeg har også fundet en streng med dråbeperler, hvor perlerne matcher i form og størrelse.  Jeg havde mange andre topborede dråbeperlestrenge, som med al tydelighed viste at en lille topborede dråbeperle kan se vidt forskellig ud — den kan f.eks. være tynd, spids eller buttet. 

Dog er Lillys perler en tone mere cremefarvet end dem jeg har.  Så det er min plan, at inden jeg klipper Lillys perlekæde op og strenger den op, lægger jeg den i blød i vand med lidt opvaskemiddel uden farve og parfume.  Farven på Lillys perler kan sagtens være et resultat af creme, sved og hårlak, og den slags.

Det er altid en god idé regelmæssigt at tørre sin perlekæde af med en blød klud der er hårdt opvredet (vand).

Jeg kan derimod ikke anbefale at gøre som jeg planlægge, at lægge perlekæden i blød, for perletråden kan blive slap af det.  I dette tilfælde betyder det ikke noget, for perlekæden skal alligevel klippes op.

Den sidste perlekæde, luksus-mixkæden, bød på flere udfordringer.  Den havde jeg svært ved at finde matchende perler til, med undtagelse af de runder turkisfarvede perler.  Og ikke for prale, i påsken ryddede jeg op i skufferne med restperler (som jeg ikke havde gjort siden sidst.  Og hvornår var det nu det var?  Det er i hvertfald flere år siden, og der trængte).  Pointen er, at jeg havde godt overblik over både hele perlestrenge og perlerester, og meget lidt succes.  

Men så kom jeg i tanke om, at jeg muligvis kunne være heldig at finde matchende perler blandt de mixkæder jeg har lavet.  Tre kæder måtte der til, og jeg kan forlænge den sidste perlekæde.  Jeg vil også erstatte nogle af perlerne, fordi de er blevet mørkere, og andre fordi de er blevet mere blege.

Nu skal perlekæderne strenges op, og jeg kan sy dem.  Men først den hvide med de store kartoffelperler, så Lilly kan prøve den.

/Bella

Lillys perlekæder skal forlænges...

 

Jeg har fået fire af Lillys perlekæder med ferskvandsperler, som jeg skal forlænge.

Jeg har før nævnt at det altid er spændende at gense perlekæder, som jeg har syet tidligere, fordi det er interessant at se hvordan de har klaret sig, og hvilken stand de er i.

Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg vurdere, at perlekæden nederst til højre med de store hvide kartoffelperler, er den hun bruger mest.  Den trænger under alle omstændigheder til at blive syet om, så på den måde er det passende med et gensyn om en omsyning.

Når det er sagt, er det ikke overraskende at den trænger, for jeg syede den, og den anden hvide med de små topborede dråbeperler, i december 2015.  Altså, for snart 9 år siden!

Perlekæden med luksusmix i form af bl.a. knapperler og stavperler er også fra december 2015, for det var min julegave til Lilly det år. 

Hvorimod perlekæden med de runde ferskvandsperler i varme nuancer var min julegave til Lilly i 2021.

Fordi det er længe siden at jeg syede perlekæderne, er udfordingen derfor også, om jeg rent faktisk har perler jeg kan forlænge kæderne med.

Det skal jeg kigge nærmere på i aften.

/Bella

Sommerblomster og hjertesten...

 

Jeg er hjemme for sommeren, men er endnu ikke i gang med sommerferie.  

Det er dejligt at være hjemme, og at kunne arbejde hjemmefra.  Jeg læser eksamensopgaver og holder censurmøder.  Jeg forbereder efterårets undervisning, læser forskningslitteratur, og samler op på alle hængepartier og løse ender.  

Jeg har fået sommerblomster af Lilly, som jeg har taget med på arbejdsværelset.  

Bemærk også, hvordan at jeg er ved at få en fin lille samling af hjertesten med hul.

Den store hjertehulsten fik jeg af min mor til min fødselsdag under corona i 2021.  De to nye fik jeg til min fødselsdag i år.

De er fine begge to, men særligt den lille, hvor hullet har hjerteform.

Jeg har også planer om nye stensøjler med hulsten ved hoveddøren, men hjertestenene kommer ikke til at indgå i det projekt, de har fået fast plads i vindueskarmen ved mit skrivebord.

/Bella

Lenes nøglesnor trænger til at blive syet om...

 

Engang imellem sker det, at jeg får en tidligere perlekæde mellem hænderne igen, og det er altid et interessant gensyn.  Det er altid spændende at se, hvordan perlekæden har klaret sig, og hvilken stand den er i.  

Tilbage i december 2015 syede jeg denne nøglesnor til Lene.  Husker du det?

Da vi spiste sammen sidst, havde Lene den med, og hun spurgte nonchalant, om jeg kunne sy den om.  Og tilføjede, at det ikke haster.

Oj manner, den tygger jeg stadig på.

Og hvorfor det, tænker du sikkert?  For nøglesnoren ser jo helt og aldeles uskyldig ud.  Hvor svært kan det være at fikse den?

Min bekymring går på omfanget og sværhedsgraden.

Det er et stort og krævende arbejde, som tager meget lang tid.  Vi taler om mange dages arbejde (målt i fuld tid).  

Der er i tillæg stor risiko for at perletråden brister pga. slidtage, mens man syer.

Nøglesnoren er 80 cm lang, består af små perler, hvor der er knude mellem hver perle.

Alene at klippe den op er et stort arbejde.  Og herefter at strenge den op, er et stort arbejde.

At sy den, tør jeg slet ikke tænke på.

Teknikken jeg syer med betyder, at man måler perletrådtråd op i 6 x perlekædens længde + i dette tilfælde en ekstra længde, fordi perlerne er små og der skal syes mange knuder.  Det betyder, at der skal arbejdes med en meget lang perletråd, som lagt dobbelt bliver på omkring 3 m!  Det er uhyre vanskeligt og besværligt at arbejde med.

Det er fuldstændigt vanvittigt at jeg syede nøglesnoren i første omgang.  Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at det gør jeg aldrig igen.  Det er jo heller ikke fordi at bloggen har været druknet i en overproduktion af nøglesnore.  Som om.

Det er rigtigt, at jeg fra tid til anden syer lange perlekæder.  Men det er med meget større perler, hvilket betyder kortere tråd pga. færre knuder, hvilet igen betyder mindre slidtage på perletråden, og selvfølgelig er meget hurtigere at lave. Om end det stadig tager tid.

Når alt det er sagt, så er det som nævnt indledningsvis, altid interessant med sådan et gensyn.  Jeg er særligt imponeret over hvor flotte afslutningerne med trådforstærker stadig er.  Det første jeg tjekkede var også, om det er den afsluttede knude der er bristet, og har ledt til at nøglesnoren er ved at knække, men det er det ikke.  Den afsluttende knude er forsat hel og stærk.  Det er også usandsynligt at det skyldes en brist i perletråden i forbindelse med syningen, for det er i begyndelsen af arbejdet med nøglesnoren at den nu er ved at knække, med andre ord der, hvor perletråden er absolut stærkest.  

Jeg har endnu ikke besluttet om jeg syer nøglesnoren om, eller om Lene må leve med mindet om, engang at have haft en særlig ekstravagant nøglesnor med ferskvandsperler.

/Bella

Jeg strikker "Året rundt"-blusen igen...

 

Jeg er gået i gang med en ny udgave af “Året rundt” af Isager.  Denne gang strikker jeg i garnet fra Garnudsalg.

Jeg har trevlet det forrige projekt op, og vundet al garnet fra conen op i nøgler.

Jeg nød at strikke denne model sidste år.  Blusen blev dog tæt til mig, og min mor har i stedet overtaget den.  Derfor er det også på sin plads med en ny til mig

Det er også lidt vemodigt på en måde, for da jeg strikkede blusen sidste år, var det for det meste af tiden i selskab med gæstemissen.  Ham savner vi.

/Bella