I en skål på mit arbejdsværelse ligger en god portion rakubrændte keramikmellemled og venter på sommerens projekt, hvor stensøjlerne ved hoveddøren skal opdateres.
Jeg tog kontakt til Elsebeth fra Lille Holskov Keramik, og det var ikke noget problem at købe mellemled i løs vægt. Jeg har også planer om at tilføje endnu en stensøjle, og metalpinden til det er også allerede købt.
Tja, jeg ved egentlig ikke, hvad jeg venter på :-)
/Bella
Jeg har strikket mig en ny skuldervarmer, eller mini-poncho, om du vil.
Husker du den jeg strikkede, som noget af det første efter eksamensponchoen? Den har jeg virkelig brugt, igen og igen. Så jeg ville ha' en ny at veksle mellem.
Det er desuden noget af en underdrivelse, når jeg skriver, at jeg har strikke en. For alle gode gange tre, som man siger.
Først slog jeg masker op, men slog hjernen fra, og strikkede på pind 4, og ikke pind 6. Det gjorde jeg uden så meget som på noget tidspunkt at tænke over, om den ikke blev lidt tæt i strikket, og om størrelsen nu passede. Suk!
Så slog jeg op til endnu en. Men denne gang blev jeg ikke tilfreds med fordelingen af indtagningen. Jeg strikkede den færdig, og brugte den som korrektionsmodel for den nu 3. og endelige version. Den er jeg til gengæld tilfreds med.
Men måske jeg alligevel strikker en ny, en størrelse mindre. Vi får se.
Jeg har nu i mellemtiden genoptaget strikningen af farvetrappetørklædet, som jeg strikker på, mens jeg hører lydbog. Ret hyggeligt!
/Bella
I påsken havde jeg ambitiøse planer om at prøve kræfter med pedariæsker, efter at have set den ene smukke æske efter den anden på Instagram. Jeg transformerede hele køkken-alrummet til en stor workshop. For hvorfor nøjes med arbejdsværelset, når der er rigtig god plads i køkkenet?
I ugerne op til påske havde jeg anskaffet model, som jeg omhyggeligt havde tegnet op og lavet de fire grundskabeloner af.
Jeg havde skrevet til Birgitte med bloggen Birgitte-glimtfrapalleshave.blogspot.com, som var sød at dele en æskeskabelon med mig.
Jeg havde også forberedt og udvalgt smukke, tynde stoffer fra mine mapper med stofprøver.
Det eneste der havde holdt mig fra for alvor at komme i gang var, at jeg skulle finde symaskinen frem. Hvilket ville sige, at gå ind på det lille gæsteværelse, åbne det store krea-skab, som tidligere var kontor-skab på mit gamle job. Og der på nederste hylde, at tage symaskinen ud. Men det havde jeg ikke kunne overskue før nu.
Men nu skulle det være, og symaskinen blev hentet frem. Mine forventninger var høje, nu skulle jeg til at fabrikere de smukkeste æsker, og hvor svært kunne det i øvrigt være for én med flair for DIY-projekter.
Jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang, og egoistisk bruge hele påskeferien på at lave æsker, nu hvor Anders skulle arbejde. Jeg var så opstemt og forventningsfuld, at jeg kækt lovede Christina og Ida adskillige æsker til smykker, hårpynt og andet krims krams.
Så her sad jeg ved symaskinen efter at have målt, tegnet op og klippet stof, strøget vliseline, klippet pladevat og limet på låg. Nu skulle der syes skarpe hjørner ... nu var det nu.
Måske, det var Nemesis? Måske mit hovmod stod for fald? Jeg ved det ikke, men min symaskine brændte sammen, før jeg rigtig kom i gang. Den opgav ævred.
Der sad jeg i et kæmpe, gigantisk kreativt rod til lugten af brændt symaskine.
Det slukkede min lyst til pedariæsker.
Det tog mig flere timer at rydde op.
Bagefter gik jeg i sofaen og fandt mit strikketøj.
/Bella
Min smukke drejede træ-strikkeskål er i lejligheden i Oslo, så da jeg for nylig, for alvor, havde brug for den, måtte jeg finde en alternativ løsning.
Jeg havde nemlig trevlet et stykke strik op, og garnnøglet var ved at drive mig til vanvid med sin evindelige dansen og trillen rundt.
Frem kom arvegodset, mormors sovsekande fra Rosenborgstellet, som blev konverteret til strikkeskål :-)
/Bella
Forleden viste jeg den smukke og originale buket fra Laura. Men jeg er også endnu engang blevet forkælet med en forårsbuket af Lilly. Denne gang smukke, dobbelte tulipaner i den fineste sart-gule farve.
Nogenlunde samtidig sidste år, fik jeg også en smuk buket tulipaner af Lilly – mørke bordeaux-farvede tulipaner, som jeg aldrig havde set før.
/Bella
I april havde jeg besøg af Lene og Laura. For Lene havde foreslået Laura, som skal giftes til august, at jeg kunne lave hende et par øreringe specielt til brylluppet. Vi skulle derfor finde ud af om det kunne lade sig gøre. Hvad ville Laura gerne ha', og om jeg kunne lave det?
Jeg var som udgangspunkt enormt beæret, og en smule star-stucked, over at få mulighed for at lave smykker til så vigtig en begivenhed. På samme måde, som da jeg lavede hårbøjle til Amanda til hendes konfirmation.
Øreringene øverst er bryllupsøreringen. Det var Laura ikke længe om at beslutte. Øreringe med spiral-formede ørebøjler i sølv med vedhæng af cremefarvede ferskvandsknapperler med en meget smuk lustre, toppet med facet-slebne lyseblå agater og med små, hvide, runde ferskvandsperler som dingler forneden. Alt sammen samlet med perlestave i sølv.
Men siden vi nu var sammen, perlene var fundet frem, og mulighederne så mange, hvorfor så stoppe? Derfor blev det også til disse i sølv. Måske du genkender dem? For jeg har tidligere lavet en udgave i guld (se dem her).
Dernæst bestilte Laura 2 sæt enkle vedhæng, nemlig de grønne og blå på billede fire. Men da jeg gik i gang med at lave øreringene, kunne jeg ikke stoppe, og måtte også lige forsøge mig med parret nedefor med blå ferskvandsperler magen til dem Laura allerede havde valgt, men her toppet med sølvkrone og lille hvid rund perle.
Jeg lavde også dette ekstra sæt vedhæng til Laura bestående af stavperler boret på langs (og med helt fantastisk glans (lustre)) og med facetslebne granatperler på toppen. Igen lavet med perlestave i sølv.
Dernæst lavede jeg et sæt enkle vedhæng med rødlige ferskvandsperler og facetslebne granater, og et sæt med turkisfarvede ferskvandsperler med sølvblomst på toppen. Det sidste par vil være et flot match til smykker med turkis, som Laura allerede har.
Og Laura er ikke den eneste der blev forkælet, for da hun kom for at hente øreringene, fik jeg denne smukke buket blomster.
Den er super smuk. Den er original, spændende og elegant komponeret. Den er en fryd!
Til min fødselsdag i april havde min mor lavet en utrolig flot uro af drivtømmer og hulsten til mig. Den kom naturligvis straks op at hænge.
Den hænger sammen med de andre uroer i træerne udenfor køkkenvinduerne, men netop sådan at jeg også kan se den fra mit arbejdsværelse, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger mod vandet.
Jeg ved ikke om man kan fornemme hvordan uroen er lavet? Man starter forneden ved at binde en snor i den første sten og slå knude. Herefter tager man et stykke drivtømmer, som man lægger ovenpå knuden mellem de to snore, hvorefter man tager en hulsten og fører begge snore gennem hulstenen, så drivtømret sætter i spænd mellem hulstenen, og sådan bliver man ved.
I tillæg fik jeg også en hulsten i hjerteform, som min mor har fundet. Den var i dagens anledning pyntet med en sløjfe.
Og jeg spørger bare, hvad er lige sandsynligheden for at finde en hjertehulsten?
Jeg fik også en mini-ikon med en engel, som min mor har lavet af drivtømmer med sten og metaltråd.
Sten og ikon har fået plads i vindueskarmen ved mit skrivebord.
/Bella
