onsdag den 26. maj 2021

Skuldervarmer i strik...

 

Jeg har strikket mig en ny skuldervarmer, eller mini-poncho, om du vil.  

Husker du den jeg strikkede, som noget af det første efter eksamensponchoen?  Den har jeg virkelig brugt, igen og igen.  Så jeg ville ha' en ny at veksle mellem.

Det er desuden noget af en underdrivelse, når jeg skriver, at jeg har strikke en.  For alle gode gange tre, som man siger.  

Først slog jeg masker op, men slog hjernen fra, og strikkede på pind 4, og ikke pind 6.  Det gjorde jeg uden så meget som på noget tidspunkt at tænke over, om den ikke blev lidt tæt i strikket, og om størrelsen nu passede.  Suk!

Så slog jeg op til endnu en. Men denne gang blev jeg ikke tilfreds med fordelingen af indtagningen.  Jeg strikkede den færdig, og brugte den som korrektionsmodel for den nu 3. og endelige version.  Den er jeg til gengæld tilfreds med.  

Men måske jeg alligevel strikker en ny, en størrelse mindre.  Vi får se.  

Jeg har nu i mellemtiden genoptaget strikningen af farvetrappetørklædet, som jeg strikker på, mens jeg hører lydbog.  Ret hyggeligt!

/Bella


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...