I påsken havde jeg ambitiøse planer om at prøve kræfter med pedariæsker, efter at have set den ene smukke æske efter den anden på Instagram. Jeg transformerede hele køkken-alrummet til en stor workshop. For hvorfor nøjes med arbejdsværelset, når der er rigtig god plads i køkkenet?
I ugerne op til påske havde jeg anskaffet model, som jeg omhyggeligt havde tegnet op og lavet de fire grundskabeloner af.
Jeg havde skrevet til Birgitte med bloggen Birgitte-glimtfrapalleshave.blogspot.com, som var sød at dele en æskeskabelon med mig.
Jeg havde også forberedt og udvalgt smukke, tynde stoffer fra mine mapper med stofprøver.
Det eneste der havde holdt mig fra for alvor at komme i gang var, at jeg skulle finde symaskinen frem. Hvilket ville sige, at gå ind på det lille gæsteværelse, åbne det store krea-skab, som tidligere var kontor-skab på mit gamle job. Og der på nederste hylde, at tage symaskinen ud. Men det havde jeg ikke kunne overskue før nu.
Men nu skulle det være, og symaskinen blev hentet frem. Mine forventninger var høje, nu skulle jeg til at fabrikere de smukkeste æsker, og hvor svært kunne det i øvrigt være for én med flair for DIY-projekter.
Jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang, og egoistisk bruge hele påskeferien på at lave æsker, nu hvor Anders skulle arbejde. Jeg var så opstemt og forventningsfuld, at jeg kækt lovede Christina og Ida adskillige æsker til smykker, hårpynt og andet krims krams.
Så her sad jeg ved symaskinen efter at have målt, tegnet op og klippet stof, strøget vliseline, klippet pladevat og limet på låg. Nu skulle der syes skarpe hjørner ... nu var det nu.
Måske, det var Nemesis? Måske mit hovmod stod for fald? Jeg ved det ikke, men min symaskine brændte sammen, før jeg rigtig kom i gang. Den opgav ævred.
Der sad jeg i et kæmpe, gigantisk kreativt rod til lugten af brændt symaskine.
Det slukkede min lyst til pedariæsker.
Det tog mig flere timer at rydde op.
Bagefter gik jeg i sofaen og fandt mit strikketøj.
/Bella
Kære Bella
SvarSletHvor var det synd, nu var du ellers helt klar. Jeg håber at dit priject med keramiksten mellem hulstenene med fugle på toppen er blevet til noget, det lyder rigtig spændende og fint. Gid jeg kunne finde lidt ro til krea ting, men sommeren kommer til at gå med at vaccinere mod Covid 19. Men det giver altså også megen glæde, at gøre noget for alle de glade og taknemmelige mennesker. Er det mon blevet din tur til også at blive vaccineret og slippe for det tunge åg, sygdommen har lagt på alle.
Kære Jette,
SletHvor det glæder mig at høre fra dig. Ja, du bruger naturligvis din lægegerning til at hjælpe alle os andre med at blive vaccineret -- tak for det! Jeg er ikke blevet vaccineret endnu, men skal ha' det første stik den 9. juni. Det er stort, og jeg ser frem til det.
Jeg håber, at du finder tid til kreative sysler. Det giver jo mentalt overskud. Ja, altså lige bortset fra, når det som i mit tilfælde med pedariæskerne går i vasken. Jeg har ikke redesignet stensøjlerne endnu, men har fået anskaffet mellemled. Dem skal jeg vise frem på bloggen, for de ligger i en skål her på arbejdeværelset, og venter på at blive bragt i spil :-)
I disse dage afholder jeg mundtlig eksamen med de kandidatstuderende via Zoom. Oslo åbner op i dag, og jeg håber, at det snart bliver til et gensyn med by og universitet -- og lejligheden, for den sags skyld.
Hils Jørgen -- knus, Bella
Du kan godt sy dem i hånden, det er sådan jeg altid har gjort. Så er de også nemmere at have med på tur :)
SvarSletGod pointe, for kreativ mobiblitet er lige noget for mig 😊
SletMen min aktuelle lyst til pedariæsker har lidt et knæk, man skal dog aldrig sige aldrig😉