Lenes nøglesnor trænger til at blive syet om...

 

Engang imellem sker det, at jeg får en tidligere perlekæde mellem hænderne igen, og det er altid et interessant gensyn.  Det er altid spændende at se, hvordan perlekæden har klaret sig, og hvilken stand den er i.  

Tilbage i december 2015 syede jeg denne nøglesnor til Lene.  Husker du det?

Da vi spiste sammen sidst, havde Lene den med, og hun spurgte nonchalant, om jeg kunne sy den om.  Og tilføjede, at det ikke haster.

Oj manner, den tygger jeg stadig på.

Og hvorfor det, tænker du sikkert?  For nøglesnoren ser jo helt og aldeles uskyldig ud.  Hvor svært kan det være at fikse den?

Min bekymring går på omfanget og sværhedsgraden.

Det er et stort og krævende arbejde, som tager meget lang tid.  Vi taler om mange dages arbejde (målt i fuld tid).  

Der er i tillæg stor risiko for at perletråden brister pga. slidtage, mens man syer.

Nøglesnoren er 80 cm lang, består af små perler, hvor der er knude mellem hver perle.

Alene at klippe den op er et stort arbejde.  Og herefter at strenge den op, er et stort arbejde.

At sy den, tør jeg slet ikke tænke på.

Teknikken jeg syer med betyder, at man måler perletrådtråd op i 6 x perlekædens længde + i dette tilfælde en ekstra længde, fordi perlerne er små og der skal syes mange knuder.  Det betyder, at der skal arbejdes med en meget lang perletråd, som lagt dobbelt bliver på omkring 3 m!  Det er uhyre vanskeligt og besværligt at arbejde med.

Det er fuldstændigt vanvittigt at jeg syede nøglesnoren i første omgang.  Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at det gør jeg aldrig igen.  Det er jo heller ikke fordi at bloggen har været druknet i en overproduktion af nøglesnore.  Som om.

Det er rigtigt, at jeg fra tid til anden syer lange perlekæder.  Men det er med meget større perler, hvilket betyder kortere tråd pga. færre knuder, hvilet igen betyder mindre slidtage på perletråden, og selvfølgelig er meget hurtigere at lave. Om end det stadig tager tid.

Når alt det er sagt, så er det som nævnt indledningsvis, altid interessant med sådan et gensyn.  Jeg er særligt imponeret over hvor flotte afslutningerne med trådforstærker stadig er.  Det første jeg tjekkede var også, om det er den afsluttede knude der er bristet, og har ledt til at nøglesnoren er ved at knække, men det er det ikke.  Den afsluttende knude er forsat hel og stærk.  Det er også usandsynligt at det skyldes en brist i perletråden i forbindelse med syningen, for det er i begyndelsen af arbejdet med nøglesnoren at den nu er ved at knække, med andre ord der, hvor perletråden er absolut stærkest.  

Jeg har endnu ikke besluttet om jeg syer nøglesnoren om, eller om Lene må leve med mindet om, engang at have haft en særlig ekstravagant nøglesnor med ferskvandsperler.

/Bella