fredag den 13. april 2018

Prototyper på øreringe...



Hver aften denne uge har jeg hygget med at lave øreringe og prøve idéer af :-)

Jeg udnytter lyset.  Det er vidunderligt at dagene er blevet længere.  Dagen i dag, her i Oslo, er f.eks. 14 timer og 22 minutter lang (mod 13 timer og 56 minutter i DK!!). 

Når jeg kommer hjem fra arbejde, er det stadig lyst et pænt stykke tid, og det udnytter jeg til at lave perleting :-)

I New York købte jeg korte sølv-oxyderede perlestave med øje, og dem eksperimenterer jeg med at lave "perlekæder" til øreringevedhæng af. 


Det er øreringen med den lange kæde et eksempel på.  Den har ydermere fået et viklet øje øverst og med passende afstand til perlen til, at kunne fungere som vedhæng på bagsiden af en ørestik.

Den anden ørering med kæde og de forskelligfarvede perler er en blanding af de korte perlestave og almindelige perlestave med viklet afslutning.


I weekenden drømmer jeg om at sy en perlekæde.  Det er meget længe siden sidst, og jeg har en streng perler fra New York liggende, som passende kunne blive mit weekendprojekt :-)

God weekend til alle!

/Bella

5 kommentarer:

  1. Hvor er de fine - er vild med den midterste 🙂
    Og kopper kan bruges til meget 😂

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Susanne! :-) Ja, kopper er multifunktionelle :-)

      Slet
  2. Åh dine smukke, smutte øreringsvedhæng :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette! Hvis du har haft hikke fornylig, så er det fordi det er dig jeg tænker på i denne skabelsesproces. dels hvad der kan lade sig gøre, og dels hvad du mon vil synes om. Det må vi følge op på snarest :-)

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...