Siden jeg nu ikke rigtig får vist nogle af mine seneste kreative bedrifter, så kan jeg i det mindste prale af min svigermor :-)
Hun er som altid generøs med blomsterne fra sin have, og i dag kom hun med pæoner. Hvilket betyder, at jeg i det ene køkkenvindue har denne smukke og velduftende blomst stående.
Og at jeg på arbejdsværelset forkæles med duft og udsigt til disse to langstilkede pæoner, som står i vinduet lige ved mit skrivebord.
Hvilke kreative bedrifter, vil du sikkert vide? Ja, jeg mangler at vise mine maskemarkører samt hvor langt jeg er nået på det flortlette tørklæde-sjal. Hvilket er ret langt. Jeg har også lavet uroer ef hulsten -- inspireret af min mor -- som hænger i træerne lige uden for køkkenvinduet. Men meget af min opmærksomhed kredser omkring planlægningen af det kommende semesters undervisning, som er voldsomt forsinket og vanskeliggjort pga. corona-tiltag. Men sådan er det, og det skal også nok ordne sig, som sådan noget altid gør :-)
/Bella
Dejligt med noget smukt at kigge på og dufte til,-og de er virkelig smukke dine pæoner.
SvarSletGod weekend😊
Tak! Ja, det er en fornøjelse, og snart kommer min svigermor med roser fra haven :-)
Slet