søndag den 12. oktober 2025

Susannes perlekæde med runde perler...

 

Måske du husker, at jeg nævnte, at den del jeg holder mest af i forbindelse med perlekædesyning, er selve processen med at sy kæden? 

Jeg skal love for, at jeg fik value for money med denne perlekæde til Susanne.  

Jeg endte med at sy den hele 4 gange.

Først syede jeg den, og var ikke tilfreds med den afsluttende knude, og besluttede at sy den om.  Hvilket egentlig var ok, for perlekæden burde have været strenget op på tyk perletråd slået af 4 til at starte med.

Næste gang, nu på tyk perletråd, blev perlekæden for lang, fordi jeg havde glemt, at tage højde for at tykkere perletråd giver større knuder mellem perlerne, som fylder mere og forlænger perlekæden.  Men den afsluttende knude blev rigtig god.

Det gjorde den der imod ikke i tredje syning af perlekæden, hvor længden på kæden var justeret ved at en perle var taget fra.

Fjerde gang var lykkens gang, og perlekæden blev god og er klar til brug.  

Således 55 cm lang, smuk perlekæde med store hvide perler med knude mellem hver perle og monteret med sølvdupsko, og hvor billedet på ingen måde yder perlernes glans retfærdighed.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...