torsdag den 27. april 2017

Malenes øreringe...


Jeg holder fri i dag -- og i morgen -- og det var derfor, at jeg kækt turde love Malene, at jeg kunne ha' alverdens forskellige smykker klar til hende til i morgen aften :-)

Jeg har brugt formiddagen på at lave de øreringe, som havde 1. prioritet.  De øreringe som satte det hele i gang, og som er inspireret af Lenes øreringe, som Malene havde set Lene med.

Ganske som Lenes, er de lavet af hver én stor ferskvandsperle (her stor grå oval perle) og en masse agatperler.  I hver ørering er der seks facetterede 4 mm store agatperler og fire 2 mm små perler.  Jeg har primært brug sølvoxyderede perlestave, men i hver ørering er der også anvendt én sølvperlestav og en guldperlestav (dvs. sølvperlestav forgyldt med 8 karat guld).  Jeg synes det giver et fint spil, og lægger op til at man mikser sine guld- og sølvsmykker.

Endvidere er perlestavene i de små agatperler med plade i bunden, og ikke med kugle, som de sølvoxyderede perlestave er i de facetterede agatperler -- som det ses på billedet nedenfor, inden at jeg hægtede perleklaserne på ørebøjlerne.


Nå, men jeg må videre :-)

/Bella

2 kommentarer:

  1. Skønt med et par fridage! Nyd dem! Hvor er de bare meeega-fine de her øreringe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fridage er noget nær det bedste i verden :-) Tro mig, Lilly, jeg nyder dem i fulde drag :-)
      Tak, skal du ha'! :-) Jeg er også meget spændt på om de lever op til Malenes forventninger :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...