mandag den 30. juni 2014

Perler til Louise og Sille...


Da jeg var i ANKU forleden købte jeg også perler med hjem til Louise og Sille.  Sille havde ønsket lyserøde og hvide glasperler.  Men det kunne jeg ikke finde, og som alternativ købte jeg de yndigste lyserøde koralperler (én streng med glatte, runde perler og én med facetterede perler) samt en streng med bjergkrystal (facettede) i en super-fin kvalitet.  Jeg købte også lige nogle af de hårbøjler, som jeg har haft tidligere.  De var godt nok ikke på pigernes liste.  Men sidste sommer pyntede Amanda og jeg denne slags hårbøjler med flettede stjerner -- se evt. her og her -- men man kan pynte dem på alle mulige måder, og det ved jeg, at Louise og Sille også ville kunne hygge sig med ... og en hårbøjle koster 5 kr!!!  Det eneste man skal huske er, at udvide eller stramme hårbøjlen inden man pynter.



Louise ønskede sig multifarvede glasperler -- så det fik hun: små runde glasperler (øverst), sorte glassplinter med farverige indslag (i midten) samt streng med agater (nederst) -- bitte, bitte-små agater i de skønneste farver -- ikke til at stå for, så sådan en streng købte jeg også til mig selv :-)  



Jeg ville også gerne have købt sådan nogle glasperler her, som jeg selv tidligere har købt hos ANKU -- jeg har bl.a. brugt dem til armbånd.  For sådan nogle ville Louise blive glad for.   Men de var udsolgt.  Så jeg gik i mine gemmer, da jeg kom hjem, jeg havde nemlig købt to strenge dengang.  Nu har Louise fået den ene, og jeg har stadig rigelig selv :-)
 

Her er alle herlighederne :-)

Kh.
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...