fredag den 8. januar 2016

Gid jeg havde hæklet ugen væk...


Gid jeg havde hæklet ugen væk, men det har jeg ikke.  Den er gået helt af sig, og alt for hurtigt.  Det er hverdagen og arbejdslivet, der er skurkene.  Derfor må weekenden også inddrages til arbejde selvom, at jeg hellere ville sy en ny perlekæde, som jeg går og tænker en del på, og som jeg bliver mere og mere overbevist om, at jeg trænger til :-)  

Men det bliver ikke i denne weekenden, at jeg kommer til at sy perlekæde -- måske i den næste, uagtet at jeg der skal kode data.  

Denne weekend skal jeg skrive abstraktet til en keynote, jeg skal holde i marts.  Jeg har titlen på plads, men slet ikke strukturen på oplæggets indhold.  Men da der venter en hektisk arbejdsuge, og deadlinen er lige om hjørnet, så er det sådan det bliver.  

Nå, men det skal jeg ikke kede dig med her.

Lad mig hellere slå fast, at billederne viser, hvor langt jeg er nået med mit nye plaid-projekt (julegavetæppet).

Jeg har slået masker op, så tæppet har en bredde på ca. 145 cm, og nu hækler jeg 4-banede striber derudaf -- uden fast farve-systematik :-)

Jeg startede op i juleferien, og jeg når en bane eller to hver dag (næsten).  Om alt går vel, er det færdigt om 4-5 måneder, og så er den første julegave på plads :-)  


God weekend!

/Bella

2 kommentarer:

  1. Lækre farver kombinationer på tæppet.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak :-). De er også rare at sidde og hækle med :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...