Slidtage på den blå perlekæde...

Husker du perlekæden med de meget store mørkeblå kartoffelperler, som jeg forkælede mig selv med i foråret?

Perlernes tyngde har slidt den afsluttende knude op.  Det har jeg aldrig, aldrig oplevet før.  Og det er ikke engang fordi, at jeg har gået med den non-stop :-)

Du skulle ha' set mig, da jeg opdagede det.  Jeg må ha' lignet noget fra en tegnefilm.  Jeg tror nærmest, at øjnene faldt ud af hovedet på mig -- jeg troede ganske enkelt ikke mine egne øjne :-)

Det var sådan lidt ala what, what, WHAAAAT???? 

Det ideelle havde været, at sy perlekæden på tyk perletråd, fordi perlerne er så store og tunge, men hullerne i perlerne er ikke store nok, så derfor syende jeg den på almindelig perletråd.  

Og det kan jeg så gøre igen :-)

Denne gang vil jeg sy dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen, for at styrke kæden, så perletråden kan tåle belastningen af perlernes tyngde.

Jeg vil tage perlekæden med i morgen, når jeg skal være sammen med Lone.  I hendes gode selskab kan jeg strenge kæden op påny, og forhåbentlig nå at sy den i løbet af weekenden.  Jeg har nemlig planer om, at ha' netop denne perlekæde på til mine svigerforældres guldbryllup i næste måned.

/Bella