torsdag den 29. august 2019

Granny stripes-plaid


Denne plaid har været færdig i evigheder, sådan næsten færdig.  
Jeg manglede blot at hæfte 6 ender (ja, seks!!!). 
Og så, at vaske tæppet.

Jeg havde andre planer med tæppet, og derfor lå det stille, men sådan skulle det ikke være, nu er det mit, og det kommer med til Oslo.  Og det hører egentlig også til i Oslo.  For tæppet var mit hækleprojekt, da vi i sommeren 2017 tog til Oslo for at kigge på lejlighed, og videre mit hækleprojekt, da jeg startede job i Oslo.  Jeg nævner tæppet i det her indlæg og her, og ved sin afslutning i dette indlæg.

Tæppet er hæklet i granny stribe af rester af Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.  Primært af mine egne rester, men også af rester fra Lene og en kollega.  Hver stribe består af to rækker.  Dog måtte jeg købe et nøgle rullesten-gråt for at kunne lave den afsluttende kant, som består af en række fastmasker og en række stangmasker. 

Tæppet er hæklet på nål 3, og måler 190 x 170 cm og vejer 1247 g.  


Det er lidt af en moppedreng, men hvilken moppedreng! :-) 

/Bella

2 kommentarer:

  1. Perfekt brug af resterne og perfekt størrelse til sofaen :-) Jeg er SÅ imponeret af dine tæpper. Det ene, jeg har hæklet i tilsvarende størrelse, bliver nok det eneste og selv babytæpper (som du jo nærmest har spyttet ud) synes jeg altid er et større arbejde, når jeg kommer igang, end når jeg planlægger.
    God weekend til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette! :-) Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker at hækle tæpper. Det er nærmest min paradedisciplin :-) Og ponchoen er blevet færdig!!! Jeg har haft den på som overtøj her til morgen. Og du skal nok få den at se :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...