tirsdag den 16. august 2022

Langelinje-sjal -- flere stk., faktisk...

  

Mine strikkepinde ligger stille for tiden.  Jeg klemte min venstre pegefinger i en dør for mere end en måned siden.  

Mens jeg venter på at fingeren bliver strikkeklar, kan jeg vise, hvad jeg strikkede tidligere på året.  Jeg hoppede nemlig med på forårets “Langelinje-bølge” på Instagram baseret på strikkeopskriften fra Garnudsalg, og jeg strikkede faktisk hele tre sjaler i Blackhill Højlandsuld udelukkende af restegarn, fra de mange tæpper jeg tidligere har hæklet.

 
 
Det første tørklæde forærede jeg til min gode veninde og professorkollega i Finland, Jaana.

Hun blev glad😊

De resterende to sjaler venter på at blive vasket og blokket, og på at blive taget i brug.  

Jeg tænker, at jeg skal ha' et med på kontoret i Oslo.

At jeg har strikket tre sjaler taler vel for sig selv?  Altså, med andre ord, at opskriften kan anbefales.  Sjalet er et symmetrisk sjal, strikket udelukkende i ret (retriller) og med i-cord-kant.  Jeg strikkede på pind 3,5 og nød at strikke hver og et.

Hvis du er interesseret, kan du købe opskriften her.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...