fredag den 23. december 2022

Perlekæde til Louise M...

 

Jeg flettede ikke kun stjerner, mens jeg var i Oslo.  Jeg syede også denne yndige perlekæde i natur-farvede og ris-formede ferskvandsperler.  

Jeg har blandet hvide, creme-, rosa- og laksefarvede perler, som også varierer en smule i størrelsen, og som samlet set har et flot udtryk -- og en vidunderlig glans!

Jeg udvalgte perler og strengede perlekæden op den ene weekend og syede den, den næste.  Begge dele krævede dagslys, og dagene var bare korte, så det blev over to weekender

Perlekæden måler 43,5 cm inkl. lås.  Den er syet med knude mellem hver perle og trådforstærker ved montering af låsen.  Karabinhagelåsen er i sølv og er pyntet med en lille ferskvandsperle på perlestav af sølv.

Den er en gave til en anden professorkollega, Louise M., for at fejre hendes udnævnelse til professor.

Næste fejring er blandt de ph.d.-studerende.  Nogle bliver snart færdige og andre bliver forældre.  

Sagde du babytæppe, eller var det mig? 🤣🤣

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...