fredag den 10. april 2015

Første forsøg med fimo-ler...


Jeg blev så inspireret, da jeg så Frk. Hansens fine påskepynt, at jeg også måtte prøve det af.  Det gjorde jeg få dage inden påske. 


Jeg vil gerne gentage "prøve".  For det blev ikke helt godt, men skal bestemt prøves igen :-)

Jeg fulgte ellers alle Robs gode råd, og kan tilføje, at man i tillæg ikke skal: (1) have neglelak på, (2) have for lange negle, samt (3) have en sort strikbluse på.

Ja, specielt det sidste er ret utjekket, ja, jeg ved godt.  Suk!
Men det var lige som for sent, da jeg opdagede, hvordan jeg utilsigtet æltede bitte-små sorte strik-fnuller ind i leret.  Og den bluse plejer ellers ikke at fnugge...hrmmm?

Jeg var også spændt på, hvor mange ophæng der kunne blive af sådan en lille klump ler.  Det blev til 5 påskeophæng (som var for grimme til ophæng) samt 7 juleophæng (som også er for grimme) -- men altså 12 i alt.  

Det er måske vel tidligt for julepynt, men siden jeg første gang så Lars Ranks smukke julepynt i keramik, inkl. Priips elegante engel, har jeg har lyst til at gøre dem kunsten efter.



Og skal kunsten mestres inden jul, må jeg heller komme i gang :-)
Og øvelse gør, som bekendt, mester :-)

Kh.
Bella

2 kommentarer:

  1. Hvor blev de bare søde. Dejligt at falde over indlægget :-)
    Rigtig god dag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak,skal du ha'. Som du kan læse gjorde jeg mig i hvert fald nogle erfaringer :-)
      Kan du også ha' en god dag!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...