lørdag den 9. maj 2015

Slumretæppet er blevet færdigt...



Jeg er blevet færdigt med slumretæppet, som jeg allerede har underholdt med adskillige gange: 1) da jeg gik i gang med det, 2) da jeg manglede garn til det (og derfor gik i gang med det stribede tæppe), og 3) da jeg fik fat i Ullarød2-garn.  

Nu er det altså blevet færdigt :-) 

Jeg skal være den første til at indrømme, at det er blevet smallere, end jeg havde forestillet mig, at det skulle være.  Det tillægger jeg en begynderfejl.  Selvfølgelig kan det strækkes længere.  Men fladt liggende på gulvet måler det 118 cm X 170 cm.

Som sagt, det er en begynderfejl, fordi tæppet er det første store tæppe, som jeg på daværende tidspunkt havde sat i gang.  I perioden hvor jeg manglende Ullarød-garn, hæklede jeg den stribede plaid i Kaunigarn (bl.a. nævnt her og her), og her sørgede jeg for at slå flere masker op.  Heldigvis :-)  

Det hedder "learning by doing" :-)

Tæppet er hæklet i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg på nål 3.  Opskriften er (som sædvanlig) Klodshans, som kan downloades gratis hos Garnudsalg.  Det er et virkeligt let mønster, og det er min favorit for tiden :-)

Den blå bundfarve hedder nattehimmel, og jeg kan, udover Ullarød, ikke huske, hvad de andre farver hedder. 

Billedet øverst oppe, hvor tæppet ligger på stuegulvet, er da jeg lige er blevet færdigt med det.  Billedet her nedenfor viser et nyvasket tæppe, der er klar til brug.  

Nu kan de kølige eftermiddage, hvor Anders tager sig en lur udenfor på solvognen, bare komme an :-)



Kh.
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...