torsdag den 10. marts 2016

Min nye lange perlekæde ... og noget om dupsko...


Jeg har syet den ene af de to perlekæder, som jeg strengede op, da vi var på weekend ved Vesterhavet.  Den består af to strenge ferskvandsperler, som jeg første gang viste her, og som jeg genopdagede i mine gemmer, da Jette og jeg var igennem alle perlerne.  

Perlekæden er syet på almindelig perletråd med knude mellem hver perle, og monteret med sølvdupsko.  Den måler 83 cm uden lås.  Perlerne måler ca. 10 mm x 8 mm -- god kvalitet og flot glans.  Jeg er meget tilfreds :-)

Og Jette, hvis du læser med -- (og jeg håber, at det går bedre med din ryg) -- så vil jeg lige fortælle, at jeg har fundet dupsko i løs vægt (altså pr. par, og uden lås) hos Smykkebixen, se dem her.  De er flotte og i en rigtig god kvalitet.  De er en smule større end dem jeg normalt anvender, men passer i mine Lynggård-låse med undtagelse af den, jeg har på kæden her.  Her kan de ikke komme i den indvendige bøjle.  Men ellers passer de.  Jeg har også set dupsko hos Ravstedhus -- som kalder dem 'stifter' (find dem her, her, her og her), men dem har jeg ikke prøvet at købe, fordi der ikke oplyses mål.  Det er umiddelbart samme pris (for sølv og forgyldt sølv).  Smykkebixen sælger dem par-vis, mens Ravstedhus sælger dem enkeltvis.  Det er dog uklart om der er hul igennem Ravstedshus', hvilket er nødvendigt.  Men det kan også være, at det er et optisk bedrag?  Hrmm?!  Det må muligvis komme an på en prøve :-)

Under alle omstændigheder, jeg ville bare lige fortælle det :-)


/Bella

4 kommentarer:

  1. Skønne farver kæden har

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-). Den går også rigtig fint til rigtig meget :-)

      Slet
  2. Kære Belle
    Hvor er den smuk!!!!. Tak for informationen om dupsko. jeg vil snarest forsyne mig.
    Det går ikke bedre endnu, men på mandag bliver jeg opereret for flere forsnævringer af min rygmarvskanal og de kanaler, som nerverødderne kommer ud gennem. Jeg har store forhåbninger selvom der forventes en rekonvalescens periode på 3 måneder. De første 4 uger må jeg ikke sidde mere end 1/25 time ad gangen. Men jeg kan jo planlægge og evt strenge forskellige perlekæder op. Har lige sendt en fin kæde til min søster i Australien lavet af 7x5 mm rosa risperler med riller, de er så smukke, og forsynet med en af de blomsterlåse, jeg købte af dig. Desværre glemte jeg at tage foto, men min søster har lovet at tage et og sende det.
    Hav det rigtig godt.
    Mange kærlige hilsner Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.

      Sikke noget med ryggen. Jeg håber virkelig at operationen bliver en succes, og at rekonvalescensperioden ikke bliver for ulidelig. Jeg må holde Bella-bloggen aktiv, så du også kan finde lidt perleinspiration her :-)

      Jeg glæder mig til at se din søsters perlekæde -- den lyder smuk.

      Kan du også ha' det rigtig -- og god bedring!

      Mange kærlige hilsener
      Bella

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...