tirsdag den 1. marts 2016

Weekend ved Vesterhavet...


Vi har været på familieweekend ved Vesterhavet -- ganske som sidste år.  Igen i år fik jeg hæklet en hel del -- super-dejligt og hyggeligt :-) 

Jeg nåede knapt 12 dobbelte rækker på julegaveplaiden, som er næsten 140 cm bred.  Det er da en sjat :-)

Jeg nåede også at strenge to perlekæder op.  Dels en perlekæde med meget store, blå kartoffelperler baseret på perlerne fra dette sæt samt denne perlekæde, hvor jeg brugte restperlerne fra det blå sæt.



Dels en perlekæde med perlerne, som jeg allerede "luftede", da jeg delte perlekædedrømme i januar.  


Perlekæden med de blå ferskvandsperler er strenget op på tyk perletråd, og bliver lige så vanskelig at sy, som den lange perlekæde med naturfarvede barokke perler, som jeg syede tidligere.  Og det var der ikke ro og koncentration til denne weekend.  Jeg "nøjedes" også med bare, at strenge den forskelligfarvede perlekæde op, da den skal monteres med dupsko, og det kræver også ro og koncentration -- herefter hæklede jeg glad og fro videre :-)

Vi var selvfølgelig også ude at kigge på omgivelserne og det smukke Vesterhav, som trods blæst, så roligt ud :-)


Vi var igen en tur til Nørlev Strand for at se, hvor galt det står til med de hårdt ramte sommerhuse -- altså dem der er tilbage!  

Vi så bl.a. disse to huse, som nærmest står på stranden, og derfor må formodes at eksisterer på lånt tid.


I Løkken knejsede den gamle mølle mod himlen og med havet i horisonten. 


I Nr. Lyngby stimlede vi sammen for at betragte et stort jordskred, (bemærk huset øverst til højre -- det sætter tingene i perspektiv), og vi så hvordan man allerede tog sig sine forholdsregler og nedbrød et eksisterende hus (se det sidste billede og det bagerste hus).



Vi fik en god kigger og masser af frisk luft :-)


/Bella

4 kommentarer:

  1. Der ER den jo - plaiden..! Den er simpelthen så flot, er vild med både mønster og farver (men det har jeg vist nævnt før ;) ) Det ser ud til I har haft en dejlig weekend ved Vesterhavet. Jeg elsker at komme derud i alle slags vejr og gerne om efteråret/vinteren. Flotte kæder du har lavet også - en rigtig krea/hygge-weekend...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, plaiden var med på weekendophold :-) Og jeg rykkede virkelig og fik hæklet tre brede striber :-) Lyset snyder lidt på billedet, men du skal snart få det at se, så du for alvor kan danne dig et indtryk af farver og omfang -- det lover jeg :-)
      Ja, vi havde en vidunderlig weekend -- Vesterhavet er et besøg værd hver gang i al slags vejr.
      Har du set set, at jeg har puttet din blog på min blogliste? For jeg holder af, at læse med hos dig :-) <3

      Slet
  2. Fine billeder. Sikke meget du er nået i løbet af weekenden

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg nåede faktisk en del -- specielt hækling :-) ... og så hyggede vi jo os bare alle sammen :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...