mandag den 18. juni 2018

Dueblåt babytæppe til min kollega...


Babytæppet til min kollega er blevet færdigt.  Det måler 90 x 60 cm og vejer 298 g.  Hun får det på onsdag  :-)

Tæppet er hæklet i bomuldsgarn i v-masker og afsluttet med en kant med to rækker fastmasker -- helt enkelt!  


Tæppet har været færdigt et stykke tid.  Da Anders var på besøg i Oslo i slutningen af maj havde han skumbrikkerne med herop, så tæppet efter vask kunne blive spændt i form.

Nu glæder jeg mig til at forære tæppet til min kollega -- jeg håber, at hun bliver glad.  

Flere andre hækleprojekter er siden sat i gang -- dem må jeg få vist.  Ganske som at jeg også har gang i en mindre produktion af amrbånd med ferskvandsperler.  

Nok er bloggen stille, men kreativiteten lever :-)

/Bella

4 kommentarer:

  1. Hvor er det et fint tæppe - det må bringe lykke hos den vordende mor👶🏼
    Og hvor er det dejligt at høre, at du har tid til kreative sysler 🙂 - frygtede jobfronten havde taget overhånd🤔

    SvarSlet
  2. Tak, Susanne :-) Hun blev rigtig glad -- og overrasket :-) Faktisk så har jobfronten taget overhånd. Det er eksamenstid og den sidste månedstid har alt hvad jeg har lavet været eksamens relateret på den ene eller den anden måde. Hertil kommer en tjenesterejse til Tallinn, som i øvrigt kunne have været et "Bella på tur-indlæg", hvis jeg havde tænkt på at tage nogle billeder. Nok om det, for netop lange arbejdsdage kalder på kreative sysler som mental genopladning, så derfor finder jeg tid, omend bloggen ikke lukrer på det.
    Knus, Bella

    SvarSlet
  3. Så fint et tæppe. Farven er ret delikat. Hvor må det være dejligt at have dig som kollega.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...