Feminista perle-t-shirten er færdig...

  

Blusen er mit svendestykke og strikkeselvtilliden er i top.

Den fine Feminista t-shirt, som er designet af Mette Henius fra Henius Knitwear, blev færdig for en tre ugers tid siden, mens jeg var i Oslo.  Men jeg har ikke fået vist den frem, så her er den i al sin herlighed.

Her er den netop taget af pinden, har fået hæftet enderne og endnu inden vask.

Så fin, så fin!

 

Når det er sagt, må jeg også sige, at farven og modellen ikke klæder mig.  Det viste jeg godt da jeg gik i gang, for garnet var ikke købt til en bluse, men til et tæppe. 

Men jeg kunne ikke modstå fristelsen at skulle strikke med perler, når jeg nu havde garn, perler og den specielle hæklenål liggende, og bare skulle købe et par nøgler glimmer-garn for at gøre tanke til handling.  

En medvirkende faktor var også, at blusen med korte ærmer var et overkommeligt projekt.

Jeg er derfor nu den stolte ejer af et stk. trofæ-bluse.  Den første i min samling.

Med til historien hører også, at min nabo ville i gang med at strikke en bluse, og havde udset sig mig, som sin kyndige strikkevejleder.  Jeg tænkte derfor, at jeg også  måtte i gang med at strikke en bluse, for at jeg kunne hjælpe hende.  Og ikke et ord om, at vi ikke valgte den samme bluse.  Min nabo strikker Ankers sommerbluse fra PetitKnit, og jeg blusen med perler. 

Og ja, garnet var tiltænkt et tæppeprojekt.  Husker du hvordan Liselotte (fra Garnudsalg) og Ulla under pandemien strikkede, hvad de kaldte et "Dogmetæppe"?

Jeg tænkte, at det var et oplagt projekt for mig.  Jeg planlagde at lade silk mohairen være det gennemgående garn og ellers skifte med alle resterne af højlandsuld fra tidligere tæpper.  På den måde ville det være et godt resteprojekt.

Men jeg fik kolde fødder.  Jeg syntes pludselig at tæppet ville blive for "loddent", og jeg mangler sådan set heller ikke et tæppe.

Derfor fik silk mohairen lov til at ligge, lige til den blev til en trofæ-perlebluse, som jeg er den stolte ejer af.

 /Bella