torsdag den 27. april 2023

Marie Krøyer på pindene...

 

Jeg fik den seneste af Ditte Larsens strikkebøger, "Marie Krøyer på pindene", i julegave af mine forældre, og indtil videre har jeg nydt den som en Coffee Table Book.

Men nu overvejer jeg seriøst at tage den i brug.

Jeg har en ph.d.-studerende der venter sig, og jeg vil gerne forkæle med et babytæppe. 

For hvis ikke jeg skulle, hvem skulle så?  Min forhistorie med produktion af babytæpper taget i betragtning.  

Tilbage til bogen, den indholder nemlig to mulige bud.  

Det første bud er rent faktisk et tæppe, men lidt større end det jeg har i tankerne.  Det gør dog ikke noget for det er mønsterrapporten jeg vil bruge.

Det er dette tæppe med blad-ranke-mønster -- blomstertæppe kalder Ditte Larsen det.

Det andet bud på babytæppe, er dette sjal med firkløvermønster, hvor igen det er mønsterrapporten jeg vil bruge.


Begge modeller strikkes efter diagram, og det har jeg sådan lyst til at prøve. Jeg elsker at hækle efter diagram, men har endnu tilgode at strikke efter diagram.

Som du ser, garnet er købt -- det lækre Blackhill CottonWool fra Garnudsalg -- så det er bare at bestemme sig. 

/Bella 

2 kommentarer:

  1. Til et babytæppe ville jeg nok vælge det første. Hullerne i firkløvertæppet er så store, at babyfingre snildt kan komme ind i dem - nogle børn elsker det, andre skriger hver gang en finger sidder fast ;)
    Diagramstrik har jeg også til gode, og jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte -- det er en god pointe! Jeg tror at jeg vil lave strikke prøver i weekenden, og så se hvordan det tager sig ud med mit valg af garn og pinde.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...