fredag den 25. juli 2025

Marie Tee i al sin pragt…


Marie Tee efter opskrift af Tante Grøn (en flot og velassorteret garnbutik i Odense) er blevet færdig.

Her er den i al sin pragt.

Alle ender er hæftet og den er vasket.  Den har ligget til tørre på et håndklæde på et stående tørrestativ.

Den er bred, kort og boxy-fit, ganske som opskriften foreskriver (og som jeg kan li' det), og den er endnu pænere på.


Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og den har været velskrevet og let-læst.

Da jeg på et tidspunkt kom i tvivl om der muligvis var en fejl i opskriften, skrev jeg en e-mail til Tante Grøn og fik svar inden for et par timer (midt i sommerferien!).  Det er god service.  

Jeg spurgte om det var korrekt at halskanten skulle strikkes på pind 3,5, når alle øvrige icordkanter var strikket på pind 3, og ja, det var korrekt. Det er for at sikre “at kanten bliver en anelse løsere, så den lægger sig pænt og er nem at få over hovedet”. 


Marie Tee har været et dejligt sommerferieprojekt, og kan varmt anbefales!

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...