lørdag den 19. marts 2016

Bella på tur...

Ja, her har været stille den seneste tid.  Jeg har været ude at lufte mig :-)  Jeg har være 'over there' i 'Guds eget land', nærmere bestemt i North Carolina.  Der var jeg også for tre år siden, men denne gang var vejret helt, helt anderledes.  En hedebølge havde ramt staten, og foråret blev guidet frem af 26-30 graders fugtig varme med store tordenbyger om aftenen.  Påskeliljerne var helt færdige... 


Men friske blomster kunne der imod købes i denne automat, som larmende stod og bød velkommen  i lufthavnen :-)


Rejsen har været en arbejdsrejse.  Jeg har afholdt ph.d.-kursus, holdt mange møder med forskerkolleger og deres studerende samt deltaget i en konference.  Jeg har haft travlt, men det har også været et dejligt gensyn med gode kolleger fra hele verden, som jeg af gode grunde ikke ser til hverdag -- for selv om at Skypemøder er effektive, så er det ikke helt det samme :-)

Ph.d-kurset blev holdt på universitet, og i frokostpausen fik vi en rundvisning på biblioteket, som viste sig at have en exceptionel fin samling af pop-up-bøger, som var blevet doneret til biblioteket af en samler.  Den slags bøger var der ingen af os, som var specielt fortrolige med, undtaget som børnebøger :-)  Men bibliotekaren viste dem glædeligt frem, og vi kiggede med.


Bogen her med fugle og deres foretrukne habitat var også med lyd.  For hver side man slog op på, så og hørte man fuglen i dens naturlige omgivelser.


Bogen om Alice i eventyrland var også ret fantastisk...



...det var de faktisk alle samme -- og så var det en overraskende og glædelig oplevelse at få lov til at se dele af pop-up-bogsamlingen :-)

En anden sjov oplevelse var, at Google kom på besøg på konferencen.  Specielt de studerende stormede ud til bilen for at få en t-shirt :-)  Flere Googlebiler kører USA tyndt for tiden i forbindelse med brugerstudier, og vi deltog som relevant fagfelt.


Det var som sagt en arbejdsrejse, men en lille smule krea-shopping blev det også til :-)  Ved et tilfælde overhørte jeg en kollegas kone fortælle om, at hun havde købt et smukt stykke silke i et lille butikscenter, som lå få hundrede meter fra konferencehotellet.  Butikken hun havde handlet i, lå lige overfor perlebutikken ... og så var min interesse vakt :-)




Det er den mest velassorteret perlebutik med perlestrenge af halvædelstene og af meget høj kvalitet, som jeg nogensinde har set.  

Udvalget var dog mere beskedent, når det kom til ferskvandsperler, men jeg fik dog et par souvenirkæder og lidt forskelligt med hjem  :-)  


God weekend!

/Bella

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Velkommen hjem. Sikke nogle skønne pop up bøger. Den med fuglene gad jeg godt have set. Og perlebutikken. Jeg bliver lidt nysgerrig. Måske har du skrevet om det, men hvad arbejder du med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin! Pop-up-bøgerne var absolut vindunderlige, og bibliotekaren var meget dygtig til at fortælle, hvad der var den samlermæssige værdi og kvalitet ved de enkelte bøger, og det kunne være alt fra det kunstneriske i trykket, til forfatterens navn, prestige og oplag, hvor avanceret pop-up-teknikkerne var, typen af papir og naturligvis også inddragelsen af lyd. Meget spændende. Og ja, det var perlebutikke også :-) Her kunne jeg have købt mig fattig, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at fortryde at jeg var så beskeden i mit indkøb :-)
      Jeg arbejder indenfor for området computer human interaction, og mere specifikt med metoder og testdesign til studier af folks brug af computere og måder folk søger information på nettet. Det er meget interessant, og er et felt i rivende udvikling qua de sociale medier og brugen af apps.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...