Jeg ved det, jeg ved det, jeg ved det ...
... der er frygtelig stille her på bloggen.
Sandheden er, at jeg har travlt (alt for travlt), men hvem gider høre om det.
Lad mig heller vise diva-drømmer-huen frem, som har været færdig siden en uge inde i det nye år. Den har derfor fulgt mig gennem snestorme og meget kolde dage her i Oslo. Selv nu hvor der er mindre koldt, men stadig en del sne, tager jeg den på når jeg går ud.
Huen er en hydrid af kontur-huen af Ditte Larsen og Året rundt-blusen af Marianne Isager.
Hvis jeg skulle strikke en ny, ville jeg nøjes med at slå 130 masker op (og ikke 140 som her), og strikke ribben på pind 2,5. Jeg ville ikke tage yderligere ud efter ribben, for den er rummelig nok, og maser ikke ens hår. Jeg ville blot skifte til pind 3, evt. 3,5, efter ribben.
Striberne i ret/vrang på skiftevis inder- og ydersiden, inspireret af Året rundt-blusen fungerer som tænkt.
/Bella
Det er vældig dejligt, når noget, man har tænkt/drømt/kombineret faktisk ender med at se ud, som man havde forestillet sig. Så kan du jo glæde dig til denne her se slidt op, bliver væk eller lignende, så du kan strikke den bedste udgave., Tillykke med den.
SvarSletTusinde tak 🌸
Slet