torsdag den 22. februar 2024

Nyt sophie scarf på pindene...

Jeg har slået op til et nyt Sophie scarf.  Dels fordi vinteren bliver ved og ved (i hvert fald her i Oslo), og dels fordi at man ikke kan ha' for mange af disse fine, enkle tørklæder.

Jeg strikker i restegarn fra bla. det florlette tørklæde i råhvid silk mohair og alpaca, hvor jeg havde alpaca tilovers.  Samt et nøgle silk mohair fra Året rundt-blusen, som igen var baseret på rester.

Glimmergarnet er for sjov, og er fra Garnudsalg.  Du finder tråden i deres sortiment under følgetråd.  De kalder den på en og samme tid "Spas og bling" og "Bling og kulør" -- lidt forvirrende.

Never mind, følgetråden fungerer fint, og tilføjer et strej af lidt perlemorsagtigt.

Jeg har slået op på pind 4, og tørklædet blivet let og blødt.

Det er i tillæg strik, som man ikke skal tænke så meget over, men bare strikke og slappe af med, mens man flytter masker fra den ene pind til den anden.


/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...