Der er noget givende ved at kunne gå til og fra bordet med perler. At kigge på forslag, at finde nye perler og nye kombinationer. Ikke at forhaste processen. Det kan jeg virkelig godt lide.
Derfor er det også blevet til flere øreringevedhæng.
Det første par består af store, ovale bordeaux-farvede ferskvandsperler magen til dem jeg tidligere har lavet klase-øreringe af til Lene. De er vidunderlige med en dyb farve og flot glans, for ikke at tale om imponerende størrelse. Jeg har kombineret dem med æble-grønne chips-ferskvandsperler, som er større og fladere end de mere mørkegrønne chips, som jeg brugte sammen med de store turkis-farvede perlerøreringe. På toppen har jeg anvendt sarte blå-grønne, runde agatperler.
Det er blevet et smukt par vedhæng, som jeg har hængt i klassiske enkle, åbne ørebøjler i oxyderet sølv.
Jeg har brugt samme type æble-grønne chips-perler i det næste par vedhæng, hvor de udgør kernen i selve vedhænget, og hvor man tydeligt kan fornemme deres flade form og struktur.
Jeg kan godt lide kombinationen af grøn og turkis, og har her afsluttet vedhænget med mindre, dinglende turkis-farvede runde perler.
Jeg har også forsøgt mig med et helt enkelt par vedhæng med forskudte grå topborede ferskvandsperler. Denne gang uden afsluttende dingleperler eller topperler, som de lyserøde har. Bare de topborede perler, og et par stykker mere på hvert vedhæng, for at give dem lidt volume.
De ser muligvis ikke ud af meget her, men de er meget flotte på.
Det er ikke sidste gang med topborede perler alene.
Lad mig afsluttende vise den samlede flok af oxyderede øreringevedhæng, som det er blevet til indtil videre.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar