mandag den 8. juli 2013

Flyvende sommerfugle i papir…

Jeg har lavet sommerfugle -- så kan potteplanterne blive pimpet :-)


Her er hvad du skal finde frem: DIY-materialer: karton, blyant, mønstret papir (her fra Tiger), saks, vindseltråd, bidtang, flaske, limstift og glimmerlim.







Sådan skal du gøre – DIY:
  1. Tegn en enkel sommerfugl på karton i den størrelse du vil have (uden for mange detaljer, finurligheder og dikkedarer, for så er den besværlig at klippe ud).
  2. Klip sommerfuglen ud.
  3. Tegn efter sommerfugleskabelonen på mønstret papir – lav mindst 2 af hver, for de skal limes sammen.
  4. Klip sommerfuglene ud.
  5. Mål og klip vindseltråd til hver færdig sommerfugl (ca. 85 cm per sommerfugl).
  6. Vikkel den afklippede vindseltråd stramt om en flaske – gerne en slank flaske (f.eks. olie-, eddike- eller som her en kirsebærvinflaske :-) (Vinen kan i øvrigt anbefales :-)).
  7. Lim sommerfuglene sammen om vindseltråden.
  8. Lad sommerfuglene tørre, og pynt evt. med lidt glimmerlim – jeg har pyntet med glimmerlim på halvdelen af sommerfuglene, men kun på den ene side…
  9. ...
  10. og når du skal sætte vindseltråden i potteplanten, så fold enden af vindseltråden dobbelt svarende til ca. 8-10 cm, så den er stærkere og mere modstandsdygtig, når du stikker tråden i jorden.
God fornøjelse!

Kh.
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...