Det blev utilsigtet til en længere blogpause. Ikke pga. corona-sygdom -- heldigvis.
Men primært fordi jobbet har været særligt tidskrævende. Undervisningen startede for mit vekommende den 6. januar. Det er selvfølgelig digital undervisning. Vi skulle også starte et EU-forskningsprojekt op, hvor jeg er PI. Lige før jul landede der en ph.d.-afhandling på mit bord, som skulle bedømmes. Og midt i det hele stod min computer af. Hvilket altid, lige meget hvad, er ubelejligt!
Derfor er det godt med kreative interesser til at tage toppen af stressen. Jeg har strikket og lavet smykker af smukke perler. Det giver energi på den gode måde.
Jeg har bl.a. syet denne perlekæde af ferskvandsperler, som er min favoritperlekæde for tiden. Min mor mindede mig om den, for hun havde sin på, og fik mig til at finde min i skuffen, hvor den har ligget i mindst 10 år uden at blive brugt. Den har altid været et par perler for kort, og endte derfor gemt og glemt i skuffen. Nu er den som sagt kommet til ære og værdighed igen, efter at være blevet syet om.
Den er syet på almindelig perletråd, slået af tre tråde, og har knude mellem hver perle. I stedet for lås er der monteret dupsko, så jeg kan skifte lås efter humør og temperament. Låsen er en aflang cylinderblondelås fra Lynggaard.
Jeg var heldig at ha' perler, og jeg brugte af disse, som jeg også brugte, da jeg øvede sy-teknik med klaser af perler.
Kære Bella.
SvarSletJeg elsker den måde du placerer enkelte perler, som bryder, og som trækker fokus,
Og så er jeg lidt "misumdelig" på din flotte lås.
Kære Jette — hvor er du sød!
SletMange tak skal du ha’😘. Undskyld mit sene svar. Mit job kræver al min energi for tiden.
Det er blevet en meget vellykket perlekæde, som er usædvanlig fin når man har den på. Den overrasker på en eller anden måde. Jeg er selv meget tilfreds. Og det er jeg også med låsen, og den kan jeg godt forstå, at du er lidt “misundelig” på. Nogle gange står stjerne og måne bare helt rigtigt, og det må de ha’ gjort i dette tilfælde, for ved netop et tilfælde kom vi forbi en guldsmed der havde ophørsudsalg, og pludselig var låsen til at komme i nærheden af prismæssigt🤩😍🤩