Det er efterhånden længe side, at jeg havde en teaser om et indlæg til Bech-Bruun.
Det er jo sådan at Bech-Bruun, som advokater for Royal Copenhagen, sørger for at ingen på nogen måde bruger den ikoniske musselblomst.
Jeg har f.eks. højt og helligt måtte love aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig nogensiden at vise billeder af musselblomsten på bloggen. I hvert fald ikke nogen som jeg selv har tegnet i et løssluppent anfald af kreativitet.
Jeg har fjernet alle de billeder med tegnede musselblomster, som de bad om.
Jeg tror godt, at jeg må vise en tekop, som jeg drikker af, men jeg er ikke helt sikker.
Jeg ved heller ikke om jeg kommer i fedtefadet igen med det her billede. Vi får se.
Nå, men til sagen, siden at Bech-Bruun har påtaget sig opgaven at jagte musseblomst-syndere, så vil jeg tippe, at de måske sku’ slå vejen forbi Vejdirektoratet.
For på motorvejen ved den nye Lillebæltsbro har Vejdirektoratet sat seværdighedstavler op, som informerer om det verdensberømte keramikmuseum Clay i Middelfart. På tavlen er der bl.a. en hvid vase med musselblomst!
Jeg tror ikke, at Vejdirektoratet har planer om at tjene penge på skiltet, tvært imod, men det havde jeg jo heller ikke.
Ja, det er sådan set bare det jeg ville nævne.
Lad mig tilføje, at jeg i øvrigt er stor fan af de brune seværdighedstavler, og keramikmuseet for den sags skyld, og jeg håber derfor ikke at skiltene ved Lillebæltsbroen bliver taget ned.
/Bella
Hehe, godt brølt!
SvarSlet🦁❤️
Slet