Juleaften åbnede jeg denne gave fra mine forældre, som indeholdt nøjagtig hvad jeg ønskede mig, nemlig manden og damen i drivtømmer, som min mor har lavet.
De har straks fået plads bag døren på gæstetoilettet.
Når man sidder på toilettet, har man nu denne skønne udsigt og fine selskab:
Jeg har også fået smukke keramikengle af min bedste veninde. De er lavet af Henriette Lyngfelt og er købt på Louisiana.
Jeg elsker engle, og disse er fine eksempler på helårsengle.
Jeg beholder en herhjemme, som kan gøre mig selskab ved mit skrivebord på arbejdsværelset. Den anden tager jeg med til Oslo. Jeg kan godt bruge en skytsengel både i Oslo og herhjemme. I Oslo får englen plads i vindueskarmen i køkkenet.
Jeg fik også en meget smuk nålepude.
Den har min kollega, Gerd, syet.
Hun er en meget dygtig broderist. Når vi mødes til kreativt samvær på instituttet har hun ofte broderiarbejde med.
Hun broderer også ofte elementer til folkedragter, og dette motiv er et klassisk eksempel på folkedragtsornament fra hendes egn.
Nålepuden skal naturligvis ha' plads i min perlebakke sammen med nålepuden som Lene har lavet.
Min perlebakke har så sandelig fået et løft, hvad angår nålepuder, når man tænker på de tidligere, henholdsvis fugl fra Søstrene Grene og hjerte fra Føtex.
Det sidste jeg vil vise er ikke en julegave, men hæklede sløjfer, som jeg har fået af min mor, fordi hun havde lavet en overflod af sløjfer.
Jeg kan forstå på min mor (og Louise), at hæklede sløjfer har været den store dille i år 🎀
Men det er ikke noget jeg har opdaget, som i overhovedet ikke.
Men hvad gør det, når min mor havde lavet mange.
Min mor havde pyntet adventstagen med sløjfer, og det så flot ud.
Jeg har der imod givet budda'en på det store gæsteværelse en julesløjfe på.
/Bella







Ingen kommentarer:
Send en kommentar