torsdag den 18. september 2014

Endnu en perlekæde til min mor...


I dag er det min mors fødselsdag -- og hvad giver man kvinden der har alt (og i øvrigt også har ret mange perlekæder) ... man giver hende endnu en perlekæde :-)

Jeg gør i hvert fald, for jeg har syet denne perlekæde til hende.  Hun har nemlig ikke sådan en slags :-)  

Perlerne er naturligvis ferskvandsperler og denne gang i linseform (1,1 cm i diameter og 0,5 cm tykke) i tre farver: gylden-orange, mokka og sølvgrå.  De varme og kølige farver er flotte sammen!

Hertil har jeg sat en stor firkantet lås af samme slags, som i den perlerkæde-ommer, jeg syede for et par uger siden (og som jeg fortsat ikke har lavet om).  Låsen er per led 2,7 cm lang og 1,2 cm bred og er i 8 karat forgyldt sølv.  Det er en lås som kræver længde, og da min mor i forvejen også gerne vil ha' lidt længde på sine kæder, så måler perlekæden uden lås 48 cm, og med lås 54,5 cm.  Jeg er spændt på hvordan den passer hende.

Lene har også kig på en perlekæde af denne slags perler med samme slags lås, dog i sølv, men hun forestiller sig at kæden skal være meget længere, sådan ca. 80 cm + lås, sådan at låsen hænger i siden på perlekæden.  Den tror jeg, at jeg snart vil sy for at se hvordan det ser ud.

Arbejdet med perlekæden til min mor har også mindet mig om, at jeg har nogle hvide linseperler liggende (med meget flot lustre), som det kunne være flot at sy op med små perler i mellem hver linseperle.  Det vil sikkert også gøre det nemmere at sy perlekæden, specielt den afsluttende del, hvor det med linseperler er meget svært at komme til at sy de sidste knuder, fordi perlerne er flade og samtidig sidder så tæt op i mod hinanden.  Jeg må altid ofre et par nåle på den bekostning.  Derfor er små mellemperler måske løsningen -- det skal i hvert fald prøves af :-)

Kh.
Bella

2 kommentarer:

  1. Tillykke med din mor i går:-) Er helt sikker på, at hun blev glad for perlekæden:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Louise :-) Hun blev rigtig glad :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...