Lones perlekæde...

Det her er Lones perlekæde.

Skønne, flade stavperler (ferskvandsperler) med topboret hul.

Jeg syede den til hende i marts 2004.  Det er med andre ord 12 år siden -- og spørg mig ikke, hvor tiden er blevet af?  Og var det ikke fordi, at jeg ved at det var i begyndelsen af min passion for perler og hele denne perlehobby, samt det faktum at jeg i al min 'perletid' kun har haft én streng perler af denne slags, så ville jeg nok ikke med sikkerhed kunne sige, hvornår det var, at jeg syede denne perlekæde til Lone.  Men det kan jeg altså, og det er 12 år siden :-)

Det er et dejligt gensyn, for det er smukke perler, som jeg ikke har haft i hænderne siden, og mit håndarbejde fra dengang er i al beskeden også ret flot.  

Lone vil gerne ha' perlekæden lavet om, så den kan bruges med en lædersnor.  Jeg har udtænkt en løsning, hvor jeg erstatter låsen med øskner, som lædersnoren kan monteres i.  Det betyder at perlekæden, knude, for knude, skal klippes op, og strenges op på ny perletråd og syes igen.  Det er et ret stort arbejde med så mange perler -- perlekæden måler 42 cm uden lås.  

Det tager ca. 2,5 time (koncentreret tid) at klippe og strenge perlekæden op.  Det ved jeg, for her ligger den opstrengede perlekæde klar til at blive syet :-)

Desværre tog jeg ikke helt højde for, hvor meget ekstra tråd jeg skulle måle op til at kunne sy de mange, mange knuder, som denne perlekæde består af, når der skal knude mellem hver af de mange, mange perler.  

Jeg prøvede, om jeg kunne få det til at række velvidende, at jeg ville få vanskelige arbejdsvilkår til afslutningen.  Men et par cm før afslutningen, sådan ca. 2,5 timers koncentreret perlesyning senere, måtte jeg give fortabt, for tråden kunne ikke række.  Suk!

Nå, men pyt, hvad gør det, det er jo stadig lækre perler :-)

Perlekæden blev klippet op og strenget op påny -- denne gange med hele 7 gange perlestrengens længde.  Og jeg gik i gang med at sy Lones perlekæde igen...

Derfor må andre end jeg også ane ironien i, at jeg ved én af de sidste perler, laver en af-art af en Ketty.  Som jeg først ser, da jeg har lavet den afsluttende knude.  Som i øvrigt blev rigtig flot, og som var svær at lave, fordi pladsen var meget trang, og perlerne er svære at holde.  

For pokker da...

Hvordan har den lille løkke, fået snoet sig rundt der?

Jeg var ellers så påpasselig og koncentreret, fordi perlerne stritter i alle retninger, er svære at holde på, er svære at styre, og perlernes huller er bitte-bitte-små -- næsten ikke til at se -- og de sidder ikke ens i forhold til hinanden.  Altså også...

Nå, men jeg vil klippe Lones perlekæde op igen, og strenge den op igen, og sy den igen -- for tredje gang i denne omgang.  

Men ikke lige i dag, for jeg har ikke den fornødne sammenhængende tid, og jeg er ærligt talt også lidt træt af den -- også selv om at det er nogle lækre perler :-)

/Bella