Jeg har ikke fået vist de her tre perlekæder, som jeg har syet fornylig. Fællesnævneren er de gyldne toner, og to af dem er endvidere med filligranlåse. Endnu et fællestræk er, at de alle tre er syet på almindelig perletråd (slået af tre tråde) med knude mellem hver perle.
Men ellers ophører al lighed. De er nemlig vidt forskellige i deres udtryk.
Perlekæden med de store, ovaler perler er monteret med forgyldt kuglelås med hægte. Perlerne måler ca. 8-10 mm, og perlekæden er 42 cm lang, eksklusiv lås.
Perlekæden med den firkantede, forgyldte filligranlås (kasselås) er en dobbeltradet kæde, og låsen er derfor til to kæder -- i lighed med denne perlekæde. Perlerne er små kartoffelperler der måler ca. 3-4 mm. Perlekæden måler, snoet, ca. 44 cm, eksklusiv lås.
Den tredje perlekæde er med ris-perler, der måler 6-7 mm. Farven kaldes champagne. Denne perlekæde er også monteret med forgyldt filligranlås (hægtelås), og perlekæden måler uden lås 42,5 cm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar