tirsdag den 14. marts 2023

Strikketøjet er pakket og TV-strik venter i Oslo...

Jeg er ved at gøre klar til at rejse til Oslo.  Jeg har pakket strikketøj som skal med.  

Jeg skal naturligvis ha' Feminista T-shirten af Mette Henius (Henius Knitwear) med.  Jeg regner med at blive færdig med den mens jeg er i Oslo.  Jeg skal snart igang med den 3. runde med indtagning og nærmer mig med strikke-hast den afsluttende rib i halsudskæringen.

Jeg har også pakket det farveskiftende Sophie scarf af PetitKnit.  Samt taget garn med til et tørklæde i en luksusudgave i alpaca og silk mohair.

I tillæg har jeg et strikketøj som venter i Oslo.  Et godt stykke TV-strik.  Det er et halstørklæde i rib (2r, 2v) på pind 3.  Jeg har slået 140 masker op på rundpind (40 cm) i en blød alpaca2 fra Garnudsalg -- super lækkert.

Jeg har med andre ord masser af projekter, og får forhåbentlig også lidt tid.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...