Marie Tee er på pindene igen, og det er ikke en ny udgave, men den “gamle”.
Jeg syntes at den kunne bruge et par centimeter mere i længden. Så jeg har trevlet icordkanten op, samlet masker op, og er i gang med at strikke et par striber mere.
Det betyder selvfølgelig også at jeg må på den igen med icordkanten, som i sig selv ikke er svær at strikke, men i sort, var den svær at se.
Jeg har i mellemtiden fået nye briller, jeg håber at det også hjælper. Men vi kommer ikke uden om, at den afsluttende icordkant i bunden af blusen ubetinget er den længste i dette projekt.
Nå, men det er sådan det er.
Det var for ærgerligt at ha’ en skøn bluse liggende, bare fordi den var lidt for kort.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar