torsdag den 26. september 2013

Nye øreringevedhæng...

Jeg har lavet nye øreringevedhæng af ferskvandsperler.  Desværre yder billederne dem ikke fuld retfærdighed.  Lyset var ikke godt nok, og slet ikke godt nok til mobilbilleder.  Resultatet er, at de ser noget ferske ud, og det er de slet ikke.  Man kan f.eks. ikke se, at farven på knapperle-vedhængene (yderst til venstre) er skøn changerende petroleumsblå-grøn.  Eller den dybe aubergine-farve i vedhængene med de store tunge perler.  Eller hvor varm gylden, og hvilken vidunderlig lustre (glans), de store runde perler med flad bagside har.  Eller det rosa skær, som øreringevedhængene med korsene har.  Men tro mig -- de er vidunderlige hver især! 
 
(Bemærk de sorte pletter, som du kan se på de store runde perler.  Det er genspejling af mig, da jeg tager billedet :-)  Kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at de har en vidunderlig glans?).

 
 
Hvis du har fået lyst til at lave øreringevedhæng, så kan jeg fortælle, at jeg har brugt perlestave (sølv forgyldt med 8 karat guld), ferskvandsperler i forskellige former, størrelser og farver samt creoler (str. 1,5 cm i diameter, sølv forgyldt med 8 karat guld).  Hertil kommer forskellige tænger (bidtang, rundnæsetang og fladnæsetang).

God fornøjelse!

Kh.
Bella

Ps. Hvis du har lyst til at se andre øreringevedhæng, som jeg har lavet med ferskvandsperler, så finder du dem herher og her).

Pps. Æsken som øreringene ligger på, er foldet af en side fra et LV-katalog -- lækkert, kraftigt papir :-)  Se evt. blogindlægget her.

DIY -- materialer: ferskvandsperler, perlestave, creoler, tænger (bidtang, rundnæsetang og fladnæsetang).

2 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER ferskvandsperler. :-)
    Det er nogle fede smykker, du har fået lavet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aysha! Tak for din søde kommentar, og jeg ELSKER også ferskvandsperler :-) De er fantastiske at arbejde med og skønne at bære.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...