Jeg var som nævnt på smykkekursus i weekenden i 'art clay silver' hos Karen Hørmann -- wauw, for en weekend!
Lene spurgte, om jeg var høj. Ja, for pokker jeg var helt høj, og ør, og begejstret, og inspireret, og glad ... og ja, lykkelig! :-)
... Og træt bagefter ... på den gode måde :-)
Jeg havde gjort mig mange tanker inden, om hvad jeg ville lave, og jeg havde mange gode og konkrete idéer. Men jeg endte med at lave noget helt andet :-)
Ganske som med det foregående kursur, så havde jeg ingen erfaring. Jeg havde læst bøgerne, bare fordi jeg godt kan li' at vide, hvad der skal ske. Men jeg vil vove den påstand, at det behøver man ikke. For det handler rigtig meget om, at lære materialerne at kende, og det kan man ikke læse sig til ... det sker i processen, og under Karen Hørmanns kyndige vejledning.
Når man beskæftiger sig med 'art clay silver', så er der grundlæggende tale om tre forskellige former, der er:
1) en pasta af sølv som man rører op, og som man pensler på sit emne,
2) en sprøjte med en mere lind flydende sølvmasse, som man kan tegne med, lave forskellige mønstre og bruge til at stabilisere emne med pasta, og
3) der er en sølv-lermasse, som man ælter, ruller og former.
Fælles er, at man efter formgivning brænder bindemiddel og vand ud af sølvet, så man står tilbage med rent, ægte sølv.
Dybt fascinerende!
Det er meget let at gå til, og det er ikke noget stort udstyrstykke, som f.eks. fingerringekurset, men samtidig også noget dyrere i materialer.
Her er vores grundlæggende "værktøjskasse":
Vi startede med at tale om overflade og tekstur, og bl.a. hvad man kan bruge papir, blonder og blade fra naturen til ... det kom til at gøre et stort indtryk på mig, og definere flere af mine smykker. Dermed kom sølvpastaen, som røres op og pensles på det emne, som man bygger sit sølvsmykke op på, også til at dominere min weekends smykkeproduktion.
Jeg kunne så men ha' brugt en hel weekend på at klippe og klistre papir og arbejde med overflade og dybde-udtryk. Men det var der ikke tid til.
Men jeg tog afsæt i papir med struktur (som du har set før, for jeg har f.eks. brugt det som underlag for præsentation af disse smukke perlekæder i pastel). Som jeg kombinerede med en lille trekant boble-tapet :-)
Samt blade fra hækken, klippet selvsamme morgen i det tidlige morgengry :-)
Mange lag og timer senere samt bagsidebøjle på bladet, øsken på det lange vedhæng og to-delt brochenål på den lille firkant, brænding, polering og hærdning, ser de sådan her ud:
I al beskedenhed ret vellykket :-)
Ud over, at jeg brugte sprøjte til at stabilisere "papir-smykkerne" -- det aflange vedhæng (som jeg planlægger at hænge et par ferskvandsperler på) samt brochen, så fik jeg også lavet en sølvkugle til vedhæng vha. sprøjten -- ret svært i øvrigt, hvis du spørger mig...
Jeg nåede aldrig, at arbejde med selve leret i klassisk forstand -- det har jeg til gode. Men jeg er meget glad for alt det jeg nåede :-)
Art clay silver-materialet er enormt kreativt -- enormt inspirerende. Og på den måde handlede kurset meget mindre om teknik og sølvsmedehåndværk, og er derfor nemt at gå til for den uerfarne kursist -- synes jeg.
Fremragende weekend!
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar