lørdag den 19. december 2015

Flettede stjerner med sløjfebånd ... og andre idéer



Når man som jeg kan li' at flette stjerner -- og jo, det har jeg nævnt før :-) -- så kan man meget let ende med enorme mængder af stjerner :-)

Hvilket helt naturligt rejser spørgsmålet om, hvad man kan bruge alle de stjerner til :-)

Den klassiske løsning er naturligvis, at sætte en snor i til ophæng på grene og juletræet.  

Eller man kan lave en smuk stjernehimmel, som Susanne med bloggen Flest hverdage har gjort over sit spisebord i stuen.

Man kan også lave guirlander af dem, som dem man f.eks. kan købe hos Stjernestunder.  (Læste du artiklen i Politiken om Helle Holst bag Stjernestunder sidste år?  Du kan finde den her).

I dag viser jeg, hvordan man kan pynte lysestager med sløjfebånd og stjerner.  Det synes jeg selv er ret sødt. 


Det er meget enkelt, flet et par stjerner og lim sløjfebånd på dem :-) 

Jeg limer båndet på ved at komme en dråbe lim ind i åbningen, hvor man klipper den overskydende strimmel af, putter sløjfebåndet ind i åbningen og klemmer sammen -- det er det :-)

I sidste uge viste jeg, at man kan lave en krans af de flettede stjerner, og at man kan pynte sig med en stjerne-broche.  I forlængelse af det viste Karin, hvordan fine små flettede stjerner kan blive til øreringevedhæng, som er lakeret for at gøre dem mere holdbare.

Jeg har også tidligere vist, hvordan man kan pynte sin Kubusstage med sorte, rå stjerner og lædersnøre.

For et par år siden lavede Amanda og jeg hårbøjle med stjerne.  Ved samme lejlighed flettede Amanda stjerner og satte dem på pinde, for at de kunne fungere som blomsterpinde.

I det hele taget er de halve og flade stjerner gode til gaveudsmykning.

Sonja Halberg med bloggen Starfolds.dk viser også en fin ide med de flade stjerner som en mobile, og hun præsentere endvidere flere flettevejledninger til varianter af den flade stjerne -- find vejledningerne her.  

Idéen med stjerner og lyskæde skal jeg helt sikkert prøve af, for jeg købte for nogle år siden lyskæder med det formål, at sætte dem ind i flettede stjerner.  Men det virkede ikke, fordi dioden ikke kunne lyse gennem papiret.  Men det er ikke et problem i denne udgave :-)

Lad mig slutte af med at nævne, at man også kan lade en flettet stjerne fungere som bordkortholder, sådan som vi gjorde det ved julefrokosten på arbejdet i sidste uge:


/Bella

4 kommentarer:

  1. Gode ideer til brug af flettede sjerner

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og ja muligheder er mange :-)

      Slet
  2. Så fine stager - og tak for henvisning til blog og stjernehimlen:-)
    Du skulle vel ikke også have nogle alternative ideer til flethjerter?! Jeg har fået en del i overskud:-) :-)

    SvarSlet
  3. Selv tak, Susanne. Kunne det være en idé, at lave en uro af de overskydende flethjerter? F.eks. ved at hænge dem på "bøjler" af sort blomstertråd, af den slags som jeg har brugt her:http://bellasbedrifter.blogspot.dk/2013/04/romantiske-blomsterpinde.html

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...