Omsyning af mors veninders perlekæder...

En gang imellem syer jeg perlekæder om, som ikke er perlekæder jeg selv oprindeligt har syet.  Men det er sjældent -- meget sjældent!  

Dog fristede Karen Margrethes vintageperlekæde, den måtte jeg bare ha' i hænderne, og omsyning af Dorthes kæde med grå ferskvandsperler var der ingen ben i :-)  Men ellers siger jeg typisk nej-tak til at sy perlekæder om, fordi perlernes hulstørrelse ofte ikke passer, og fordi det altid ender med at tage lang tid uden, at det er særligt hyggeligt.  Jeg vil helst hygge mig med perlesyning :-)

Perlekæder jeg selv har syet, syer jeg altid gerne om, dels fordi det er en fornøjelse at se perlerne igen (måske du husker Lones perlekæde, som jeg havde stor fornøjelse af :-)), og dels fordi jeg ved, at jeg har de rette materialer til at kunne sy perlekæden om.

Hvor om alting er, så handler indlægget om to af min mors veninders perlekæder, som min mor havde lovet, at jeg ville sy om for dem.  Først sagde jeg nej.  Men min mor mente, at jeg lige kunne se perlekæderne, før jeg sagde nej.  Jeg sagde også nej-tak, da jeg så dem.  Blandt andet fordi hullerne i den grønne perlekæde er kæmpe-kæmpe-store.  Jeg har ikke tråd i den tykkelse og kan derfor ikke stå inde for et pænt resultat.  Perlekæden med de hvide ferskvandsperler er såkaldte linseperler, og det er en meget  vanskelige perle at sy, primært fordi afslutningen er enorm vanskelig.  Lykkedes afslutningen ikke, skal hele perlekæden klippes op, strenges om, og syes igen.

Men nu er min mor ikke typen, der tager et nej for et nej.  So here we are -- omsyede perlekæder:

Jeg brugte mere end tre timer på at sy den grønne perlekæde om.  For at ende med at trække perlerne på smykkewire.  Som er den eneste holdbare og præsentable løsning jeg kan præstere, når kæden også samtidig skulle monteres med magnetlås.

Den hvide perlekæde med linseperlerne, brugte jeg også lang tid på.  Men ikke fordi jeg som med den grønne, måtte starte forfra flere gange, men fordi jeg fik en god idé til hvordan jeg kunne imødekomme den svære afslutning.  

Jeg strengede nemlig perlekæden op baglæns, så at sige.

(Læser du med, Jette, så tag dette gode råd til dig :-)).

Normalt strenges perlekæden op så den syes fra linseperlens buede forside, hvor det er nemmest at få nålen ind.  Men jeg strengede perlekæden op, så kæden skulle syes fra perlens flade bagside.  Det er sværere og tager meget længere tid.  Men har den indlysende fordel, at den afsluttende knude ikke skal syes med indgang fra perlens flade bagside, fordi de tre sidste perler, syes fra den anden side (læs evt. indlægget om materialer og vejledning til perlesyning).  Hertil kommer at én af perlerne havde en svagt rundende bagside, som jeg havde strenget op som den tredjesidste perle, netop der, hvor den afsluttende knude placeres.  Hvilket betød at jeg havde en smule bedre plads til at lave en pæn afsluttende knude.  (Hæ-hæ, jeg er god!! :-))

    

Den ene af min mors veninder havde også et ønske om, at se et lille udvalg af lyse perlestrenge. Derfor pakkede jeg forskellige slags perlestrenge med lyse ferskvandsperler, som kom med i posten, da jeg sendte perlekæderne retur.

Så måske jeg snart skal sy en ny perlekæde?

/Bella